Death metal

Heavy metal har, i samtlige inkarnationer ud fra et historisk perspektiv, været eksponent for en gennemgående samfundstrods og grænseoverskridende adfærd. Musik, som fænomen, har altid været en af de mest udslagsgivende og kontroversielle udtryksformer og agter man at opspore en af mest ekstreme former for kunstnerisk udfoldelse, i en musisk kontekst, finder man dødsmetallen.

Efter heavy metals endegyldige gennembrude i starten af firserne eksploderede genren nærmest som et regulært vulkanudbrud. Fra Pionererne Iron Maiden og Motorhead til de tidligere Thrash strømninger i form af blandt andet Metallica, Slayer og et væld af lignende bands (disse eksempler er blot de mest populære), oplevede heavy metal ikke bare en opblomstring (eller visning?) men som mange andre kunstformer, forsøgte man bestandig at skubbe den eksisterende grænse, og gøre lyden såvel som sit image mere ekstrem.

Pionererne inden for dødsmetallen tilskrives efterhånden et utal af bands, specielt i de senere år med den øgede tilgængelighed til informationer om datidens glemte bands, er der et væld af disse der posthumt tilskrives legende, eller i hvert fald særstatus. Uomgængeligt er det, at dødsmetallens naturlige forgænger, Thrash, frembragte flere nævneværdige bands der allerede fra midt firserne skilte sig ud fra mængden, heriblandt Possessed, Slaughter og lidt senere Slayer.

Ovennævnte er blot typiske eksempler, hvortil en minutiøs gennemgang af samtlige bands der kunne have haft en mulig indflydelse på genren som den tog sig ud i midt firserne (hvor det efterhånden var blevet en selvstændig genre og ikke bare en afart af Thrash), ville være for omfattende og samtidig berøve læseren chancen for selv at grave sig frem i undergrunden i jagt på spændende bands, (dog fortjener bandet Hellhammer en nævneværdig fremhævelse).

Utvivlsomt er det dog af Possessed albummet ”Seven Churches” fra 1985 er kendt som et skelsættende album i dødsmetal kontekst, om end albummet stadig er rodfæstet i Thrash, men udviste en på daværende tidspunkt hidtil uset form for intensitet, samtidig med at være et mørkere og mere Satanisk/horror orienteret album, et karaktertræk der skulle vise sig at være voldsomt prominent inden for dødsmetallen.

Bandet Death udgav i 1987 albummet Scream Bloody Gore der både lydmæssigt og tematisk kan karakteriseres (blandt nogle) som den første officielle dødsmetals udgivelse, selvom de enkelte kompositioner også trak meget på thrash metallen. Alligevel er det en alment anerkendt skelsættende udgivelse og tjener, om ikke andet, som et pejlemærke inden for dødsmetallens formative år, da der fra perioden 1987-1990 ydermere forekom endnu en drastisk alteraktion af den eksisterende grænse indenfor brutalitet og ekstremitet som helhed. Bands som Nihilist (senere Entombed), Pestilence, Autopsy og et utal af andre bands, er sidenhen blevet hyppigt citeret som værende yderst indflydelsesrige. Igen bør det pointeres at der bevidst er udeladt endeløse opremsninger af bands og de ovenfor fremhævede er valgt forholdsvis vilkårligt, men er dog valgt som et udtryk for en generel konsensus blandt folk omkring hvilke bands der har indvirkning på dødsmetallens særegne udformning.Heavy metal har, i samtlige inkarnationer ud fra et historisk perspektiv, været eksponent for en gennemgående samfundstrods og grænseoverskridende adfærd. Musik, som fænomen, har altid været en af de mest udslagsgivende og kontroversielle udtryksformer og agter man at opspore en af mest ekstreme former for kunstnerisk udfoldelse, i en musisk kontekst, finder man dødsmetallen.

Efter heavy metals endegyldige gennembrude i starten af firserne eksploderede genren nærmest som et regulært vulkanudbrud. Fra Pionererne Iron Maiden og Motorhead til de tidligere Thrash strømninger i form af blandt andet Metallica, Slayer og et væld af lignende bands (disse eksempler er blot de mest populære), oplevede heavy metal ikke bare en opblomstring (eller visning?) men som mange andre kunstformer, forsøgte man bestandig at skubbe den eksisterende grænse, og gøre lyden såvel som sit image mere ekstrem.

Pionererne inden for dødsmetallen tilskrives efterhånden et utal af bands, specielt i de senere år med den øgede tilgængelighed til informationer om datidens glemte bands, er der et væld af disse der posthumt tilskrives legende, eller i hvert fald særstatus. Uomgængeligt er det, at dødsmetallens naturlige forgænger, Thrash, frembragte flere nævneværdige bands der allerede fra midt firserne skilte sig ud fra mængden, heriblandt Possessed, Slaughter og lidt senere Slayer.

Ovennævnte er blot typiske eksempler, hvortil en minutiøs gennemgang af samtlige bands der kunne have haft en mulig indflydelse på genren som den tog sig ud i midt firserne (hvor det efterhånden var blevet en selvstændig genre og ikke bare en afart af Thrash), ville være for omfattende og samtidig berøve læseren chancen for selv at grave sig frem i undergrunden i jagt på spændende bands, (dog fortjener bandet Hellhammer en nævneværdig fremhævelse).

Utvivlsomt er det dog af Possessed albummet ”Seven Churches” fra 1985 er kendt som et skelsættende album i dødsmetal kontekst, om end albummet stadig er rodfæstet i Thrash, men udviste en på daværende tidspunkt hidtil uset form for intensitet, samtidig med at være et mørkere og mere Satanisk/horror orienteret album, et karaktertræk der skulle vise sig at være voldsomt prominent inden for dødsmetallen.

Bandet Death udgav i 1987 albummet Scream bloody gore der både lydmæssigt og tematisk kan karakteriseres (blandt nogle) som den første officielle dødsmetals udgivelse, selvom de enkelte kompositioner også trak meget på thrash metallen. Alligevel er det en alment anerkendt skelsættende udgivelse og tjener, om ikke andet, som et pejlemærke inden for dødsmetallens formative år, da der fra perioden 1987-1990 ydermere forekom endnu en drastisk alteraktion af den eksisterende grænse indenfor brutalitet og ekstremitet som helhed. Bands som Nihilist (senere Entombed), Pestilence, Autopsy og et utal af andre bands, er sidenhen blevet hyppigt citeret som værende yderst indflydelsesrige. Igen bør det pointeres at der bevidst er udeladt endeløse opremsninger af bands og de ovenfor fremhævede er valgt forholdsvis vilkårligt, men er dog valgt som et udtryk for en generel konsensus blandt folk omkring hvilke bands der har indvirkning på dødsmetallens særegne udformning.

Death metal-anmeldelser (1260)

Arch Enemy - Anthems Of Rebellion

Denne plade kunne godt gå hen og blive en af dødsmetallens klassikere.

9/10

Arch Enemy - Doomsday Machine

9/10

Arch Enemy - Rise Of The Tyrant

8/10

Arch Enemy - Wages of Sin

9/10

Arkhon Infaustus - Filth Catalyst

1/10

Arroganz - kaos.kult.kreation

Smagfuld blackened death metal, som kombinerer melodi og ondskab

7/10

Arsebreed - Munching The Rotten

4/10

Arsis - A Celebration Of Guilt

6/10

Arsis - Starve For The Devil

7/10

Arsis - We Are The Nightmare

4/10

As Memory Dies - Transmutate

6/10

As They Burn - Aeon's War

7/10

Asphyx - Death...The Brutal Way

8/10

Asphyx - Deathhammer

Kombineret primitiv skramledødsmetal med tung doom

8/10

Asphyx - Incoming Death

Den hollandske dødsmaskine kører ufortrødent videre på trods af så mange udskiftninger i personel, at ingen snart kan hu

9/10

Aspidium - Manifestum

Der mangler riffs. Og melodier. Og hooks.

2/10

Atheist - Elements

7/10

Atheist - Piece Of Time

8/10

Atheist - Unquestionable Presence

8/10

Atomwinter - Atomic Death Metal

Old school dødsmetal med enkelte moderne elementer

6/10

Atomwinter - Iron Flesh

In die Fresse allright!

10/10

Atrocious Abnormality - Formed in Disgust

Atrocious Abnormality rumler videre i adstadigt og ubønhørligt tempo på deres andet album.

8/10