DETEKTOREN
Atomwinter - Iron Flesh

Iron Flesh

· Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Atomwinter gør lige nøjagtig det de siger, de gør: Spiller old school død, og de gør det godt - rigtigt godt!

Iron Flesh, bandets andet full length album, er ikke væsentligt anderledes end Atomic Death Metal (2012), eller EP'en Death Doomination fra 2013, stilmæssigt, men dog alligevel en forbedring, for vokalen er nu overtaget af veteranen Oliver Halsschneider (The Atmosfear), og hvilken vokal - jeg kneb jo næsten en glædeståre.

Efter at være blæst væk af  ”Mother of War”, starter det efterfølgende “Bloodcult” nemlig med et growl så episk, at jeg straks tænkte ”Tardy, Slowly We Rot”.

Produktionen er god; gennemtænkt nok til at alle instrumenter høres tydeligt (Det irriterer mig grænseløst når bands nedtoner bassen) men alligevel ikke for poleret.
Guitaren flænser, som lovet, gnadenlos (nådeløst) øregangen, når der veksles mellem det tunge og de mere tempofyldte thrashede passager.

Albummet er bund-solidt. Når det ene nummer er færdigt, glæder man sig ganske enkelt til og over, at blive blæst væk af det næste.

Interessen bliver fastholdt via temposkift og små finurligheder, som i Purify the Spawn og instrumental nummeret Silencer, der er så dystert og tungt, at du bliver overbevist om, at Atomwinter har ret, når de påstår, at der ikke er nogen forløsning eller udvej og turen i afgrunden bliver på intet tidspunkt kedelig.

Jeg ser frem til at opleve Atomwinter live, og håber de holder, nu hvor de kun er en guitarist i bandet, men jeg er nu ret sikker på det...

Keine Gnade... og sådan skal det være!

10/10 onde kranier – og den 10 gives fordi de holder, hvad de lover. Er man old school, som jeg, glædes man over associationerne, man får, til 90'ernes (Florida) Death scene. 

Tracklist

  1. Mother Of War
  2. Bloodcult
  3. Mörser
  4. Beheaded
  5. Tank Brigade
  6. Silencer
  7. Iron Flesh
  8. Purify The Spawn
  9. Another Pain

Kommentarer (2)

Anonymous

Alle har ret til deres mening, derfor vil jeg ytre min.

Middelklasse mænd der synger om død og ødelæggelse for sjovt imens verden ligger i krig er at generelisere, men jeg synes at der skal være plads til det, og det er sgu forfriskende til tider, men at høste 10 ud af 10 til en primitiv stilart som dette, og Obituary f.eks er for mig en gåde, men ja, hver sin smag, fortsat go tirsdag. Ved godt at anmeldere anmelder ud fra, hvor godt de gør det, inden for den respektive genre, og at det er svært ikke at lade sig farve af, hvad der er hardcore metal, tage et lyt til hvad der efter min mening er mesterværker. Remedy Lane - Pain Of Salvation. Strapping Young Lad - Alien. Opeth - Ghost Reveries. Bare for at nævne nogle, hovedsageligt inden for prog. I min optik er det både mere interessante udgivelser, med distinkte sangere med høj diversitet, der kan udtrykke forskellige følelser og stemninger, i forskellige tunings igennem en plades forløb. Jeg har hørt Obituary som er linket til dette, kun bands som Autopsy spiller mere gumpetump og visionsløs metal.

Anonym

Det lød lidt surt, no hard

Det lød lidt surt, no hard feelings, hver sin smag, nu vil jeg tage en smøg og nyde solen skinder, istedet for at være sur.

Tilføj kommentar