Improviserede instrumental-lækkerier

'Vi bliver stjerner en dag!'

Der var engang en ung mand, der var vild med at spille musik. Denne unge, naive knøs havde store drømme om rock, metal og i det hele taget alt, der havde med en elektrisk guitar at gøre. Derfor brugte han enormt meget tid i øvelokalet sammen med vennerne. Nogle af hans bands holdt sammen længere tid end andre, men i sidste ende løb det hele ud i sandet. I dag står den nu knap så unge mands slidte guitar opmagasineret i skuret ved siden af datterens aflagte Barbie-dukker, gamle bøger og babytøj, konen ikke nænner at smide ud. Men optagelserne fra ungdommens mange øvelokaler findes stadig. Og af og til mødes de gamle venner til en lyttesession, mens de snakker om dengang og den musik, der i dag lyder primitiv og ganske forfærdelig. De var nok aldrig blevet til noget stort. Men dengang, mellem øvelokalets fire vægge, var de verdensstjerner.

Indrømmet. Den unge mand i ovenstående fortælling er mig selv. At stå i øveren som 17-årig og improvisere og at synes man er pissefed og har fat i den lange ende, er minder, jeg ser tilbage på med stor fryd. Men hvad havde vi egentlig forestillet os? Man kan jo ikke bare optage et jam og så få skidtet udgivet. Eller hvad?

'Fuck it, let’s jam!'

Den amerikanske duo Fermentor lever drømmen. De to ekstremt dygtige musikere Dylan Marks og Adam Wollach spiller instrumental death metal, og de har netop udgivet albummet Agreement, hvor de for tredje gang i streg improviserer hele baduljen. Jep, du læste rigtigt. Ingen traditionel sangskrivning, detaljeret planlægning eller store kompositoriske overvejelser. Der trykkes blot på knappen, og så går de to herrer ellers i gang med at indspille plader. Med spandevis af hårdtslående rytmer, imponerende tekniske elementer og syrede jams kommer de vidt omkring i et yderst spændende univers. Og den næsten jazzede death metal er på ingen måde så introvert og navlepillende, som man skulle tro. Den er tværtimod vedkommende, uhyre vellydende og ekstremt medrivende.

Åbningsnummeret, “Wintry Earth”, indkapsler meget godt, hvad det er, bandet kan. Nemlig at skabe rigtig meget ud af meget lidt. Således er Agreement et flot og spændende bekendtskab. For bedst som man sætter spørgsmålstegn ved, om 44 minutters improvisation er interessant på den lange bane, overrasker den kreative duo igen og igen. “Whisper Flesh”, “More Than Eight” og “Rotted” er groovy og medrivende death metal, som selv den mest kræsne lytter kan sætte pris på. Mens numre som “Ceratops”, “Ghost Girl” og “Protohuman” er skæve, eksperimenterende og forfriskende progressive. Sjove skalaer og særprægede taktarter er noget, de fleste bands som minimum aftaler på forhånd, så man ikke går helt galt af hinanden. Men ikke Fermentor. Det er, som om de herrer Marks og Wollach har én fælles og perfekt kalibreret hjerne, der skaber innovative nye veje i genren på et splitsekund. Det er ganske enkelt imponerende. Der er dog også plads til et par svipsere. Enkelte skæringer er så korte, at de slet ikke når at udvikle sig, før de slutter. Andre momenter virker en anelse rodede, og det tror da pokker, når intet er aftalt på forhånd. Sært nok virker det dog alligevel, og ved efterfølgende gennemlytninger af pladen lægger man faktisk ikke mærke til det.

Just do it

Hvis to veletablerede berømtheder, som alle metalhoveder kender, slog pjalterne sammen og improviserede i tre kvarter, ville verden lytte. Men det er bestemt ikke givet på forhånd, at nogen gider lægge øre til improviserede jamsessions fra to relativt ukendte amerikanere. Det burde de dog gøre. Det er forrygende, hvor meget udtryk og stemning Fermentor formår at skabe med meget få midler. Det er råt og upoleret og pokkers medrivende. Tag et par gode lyttebøffer på, og dyk ned i musikken. Især hvis du sætter pris på god instrumental metal med et par spændende skævheder her og der.

Og hey, hvis Fermentor kan, kan jeg vel også? Måske har jeg stadig en chance som musiker? Måske skal jeg samle drengene igen, og så jammer vi bare til den lyse morgen? Nej, måske skal jeg bare se at få ryddet op i skuret.