Vinylbanner

Pretty Maids klar med nyt album

Pretty Maids klar med nyt album

Ovenpå successen med "Pandemonium"-albummet fra maj 2010, der gik direkte ind på den danske albumhitliste på en flot 15. plads og bl.a. affødte radiohittet "Little Drops Of Heaven", er der store forventninger knyttet til "Motherland". Albummet er ligeledes produceret af navnkundige Jacob Hansen (bl.a. Volbeat, The Storm, Dúné). Tirsdag d. 22. januar udsendes albummets første single og video "Mother Of All Lies".

I forbindelse med udgivelsen af "Motherland" giver PRETTY MAIDS en eksklusiv koncert på Hard Rock Cafe i København torsdag d. 21. marts. Overskuddet fra denne koncert går ubeskåret til Børne Cancerfonden. Gigs på mange af årets danske og europæiske sommerfestivaler og en efterfølgende efterårstour er ved at falde på plads.

“Motherland" udkommer fredag d. 22. marts via Frontiers Records/Target Distribution.

Tilføj kommentar