Mnemic studiereportage

Mnemic album "The Audio Injected Soul" Mnemic album "The Audio Injected Soul"

En regnfuld lørdag formiddag tropper undertegnede og chefredaktøren op i det lille og hyggelige Antfarm studie for at høre det nye Mnemic album, "The Audio Injected Soul". Efter en masse hyggesnak og et par Becks øl senere tager studiebesidder og producer Tue Madsen ordet og lægger pladen på for den forsamlede Danmarks presse.

Det første der falder en ind i tankerne er at guitarist Mircea havde ret, da han for over et halvt år siden proklamerede, at pladen ville indeholde kortere og en del hårdere numre. Første nummer, "Dreamstate Emergency" er holdt helt i stil med sangene fra den kritikerroste forgænger, "Mechanical Spin Phenomena". De hårde stakkato riffs er bibeholdt, sammen med de episke omkvæd som dominerede forgængeren. De to følgende numre viser en ny side af bandet, da numrene er mere rockede og generelt lever af deres gode groove som nok skal falde i god jord på scenen, især "Door 2.12" lever af dens overfede guitarlyd som Tue har tømret sammen til dem. "Deathbox" er allerede min favorit med dens Wave inspirerede intro og efterfølgende grind inferno som virkeligt viser at vi her har med alt andet end et Nu-Metal band at gøre. Vokalen er også dejligt afvekslende med en lille orientalsk lydende del og her gør sig også den velkendte Århusianer groove gældende som bands som Illdisposed og HateSphere har gjort international kendt. Femte nummer, "Sane Vs. Normal", er mere eksperimenterende end hvad man er vant til fra gruppen og minder mig en smule om det trippende Pantera nummer "Good Friends And A Bottle Of Pills" - ikke det fedeste nummer men sikkert et der skal have lov til at gro på en. "Jack Vegas", "Mindsaver" og "The Silver Drop" er igen Mnemic i deres rette element med den hårde og kontante rytme der dominerer i bandets lyd. Mens "Overdose In The Hall Of Fame" viser den bedste side af bandets nye lyd med hårde stampende rytmer og fede synth parts der ville gøre bands som Fear Factory misundelige. Til sidst kommer der en ekstra lille bonus overraskelse i form af Duran Duran cover versionen "Wild Boys", som tegner til at kunne blive et af bandets fedeste live tracks. Efter at have fået ørene blæst af led af disse fede tre kvarter, vender vi os igen til den kollegiale smalltalk og træder derefter ind i Tues hus for at få en forklaring fra bandet selv.

Jeg satte mig sammen med guitarist Rune og sanger Michael for at høre lidt om tilblivelsen af den ny skive og det forgangne år i Camp Mnemic. Med hensyn til den nye plade mener de selv, at man kan høre en forskel fra debuten, især at numrene er bedre gennemtænkt. Desuden mener Rune, at der mere er en rød tråd gennem hele pladen. Man har også taget lidt kritik til sig, da de selv mener at forgængeren kunne blive en smule trættende at høre på. Desuden er man blevet bedre til at være kritisk til at vælge fra og til på de nye sange. Man har dog ikke følt det store pres udefra, hverken fra fans eller deres eget pladeselskab, som havde det med at ville komme med gode ideer. Men bandet har selv bestemt og holdt fast ved deres egen integritet. Desuden føler bandet ikke, at det er rigtigt, når nogle folk nu pludselig begynder at stemple dem som ”rockstjerner” pga. hypen omkring deres første album, og det at de er signet på et af de største Metal labels i verden. Især når man som de putter masser af hårdt arbejde og en masse penge i deres musik, men stadigvæk får skæld ud af promotors herhjemme når de ikke vil spille for en kasse øl mere. Begge musikere er også fuldt ud enige i, at den danske scene er på vej frem og vi kun er i begyndelsesstadiet angående hvordan danske bands ses i udlandet. Desuden er de begge fulde af lovende ord for de danske producere, som de mener er nogen af de bedste i hele Skandinavien. Desuden får vi en lille sludder om deres support på Machine Head turneen som begge havde en masse gode erindringer om, men at man lige skulle vænne sig til at man pludselig havde så meget plads på scenen.

Efter denne sludder blev det tid til en bid mad og vi tager derefter afsked med bandet og resten af pressefolket som bevæger sig ud i det Århusianske natteliv.