Foto - Thea Oborski
Hjem til Århus
Årets tilbagevendende indslag, hvor der ikke lægges fingre imellem, og intet er gemt bag metaforer, symbolik eller andet finkulturelt nonsens: Rap Martin Rap, med det borgerlige navn Martin Bekker, har været vidt omkring det seneste års tid – sågar på Copenhell – men var endnu en gang vendt hjem til Rock og Ruls trygge rammer, klar til at dele lussinger ud.
Metallen omfavner alle
Hr. Bekker var da bestemt også ganske vred over, at folk ikke holder, hvad de lover, da gruppen lagde ud med “Sexy Suzer”. Med musikere trådte bandet på scenen og bød på en koncert, hvor Martins anekdoter om, hvem han godt kunne lide, hans forkærlighed for piger, ture til Tyskland og meget andet var ganske underholdende at være vidne til. Martin er en yderst charmerende person og karakter, som det er umuligt ikke at holde af, når han stod og rasede over samtlige af hverdagens problemer. At blandt andet Bonejammers Jakob Goul og Fordærvs Jonas Borring Sandvej også kiggede forbi for at vrisse med, var også ganske hyggelige indslag. At Martins vokal så mildest talt var tvivlsom, og koncertens kvalitative højdepunkter netop var, når gæstevokalisterne tog scenen, satte lidt i relief, at Rap Martin Rap er mere et hyggeligt projekt end et seriøst band. Jeg forstår udmærket, hvorfor Rap Martin Rap var på Rock og Rul. Det var, og er, det perfekte sted for projektet at præsentere sig selv for et publikum, men set i forhold til resten af festivalens lineup så er der et tydeligt professionelt skel mellem disse og Rap Martin Rap. Også selvom Martins band talte blandt andre tidligere Galge-guitarist Sofus Kromann, hvis evner rækker til mere eller mindre alt, da de thrashede riffs hurtigt bliver en kende ensformige. Dagens koncert blev aldrig til mere end bare sjov og ballade. Med oppustelige køller kastet rundt blandt et storsmilende og grinende publikum så havde de fremmødte da også den rigtige indstilling til, hvad man kunne forvente af en Rap Martin Rap-koncert. Jacob Goul og Jonas Sandvej hyggede sig da også gevaldigt. Og der er da også noget smukt og dejligt inkluderende i, at den gængse metalscene omfavner Martin og hans vilje til at udtrykke sig gennem metalmusikken. Men det er ikke ensbetydende med, at kvaliteten af Rap Martin Rap stikker helt af. “Vi Holder Øje” var eksempelvis frygtelig træls at lægge ører til, og efter de første 15-20 minutter så var der ikke rigtig nogen grund til at blive hængende. Havde vi nøjedes med et kvarter og derefter fået den afsluttende “Fuck Kommunen”, så havde Rap Martin Rap været et udmærket indslag. Men en hel koncert var ganske enkelt for meget. Især når koncerten også gik ti minutter over tid.
Et fast indslag, der mangler ny indpakning
At vurdere Rap Martin Rap ud fra kriterierne for et konventionelt band var måske en anelse uretfærdigt, men selvom Rock og Rul var en festival for alle, så var det stadig en konventionel festival. Og ud fra de parametre gav Rap Martin Rap en koncert, der hovedsageligt huskes for Martins charme. Musikalsk var det middelmådigt, medmindre der var en gæstevokalist til stede, som på forunderlig vis også fik trukket bandets niveau op. Så selvom koncertens indhold var tvivlsomt, vil jeg da ikke afvise et gensyn med Rap Martin Rap næste år.