Rrrullende rrr’er, pyrrroteknik og tysk effektivitet

Fyre i flammer

Sammen med gud ved hvor mange andre, vendte jeg snuden mod Parken en varm onsdag eftermiddag, for at lade mig blive grillet som en lille bratwurst af totalteatertruppen Rammstein. Målet var at genopleve på egen krop, hvordan tysk ikke blot er et forhadt fag i folkeskolen, men i særdeleshed et modersmål, der er som skabt til at lede større folkemængder. Til opvarmning havde sekstetten medbragt Duo Jatekok, der fortolkede Rammstein på piano. Det var tydeligt, at de fleste ikke havde den store interesse i dem, men de mange publikummer tog alligevel godt imod konceptet, der tilføjede Rammsteins musik et helt nyt element. Specielt deres udgave af ”Frühling in Paris” lød exceptionelt emotionelt og kunne sagtens fungere som både soundtrack til en romantisk aften med sin udkårne og i et indie noir spil. Facetterne i den musikalske del af Rammstein kom til sin ret, og jeg synes bestemt, man bør give dem et lyt, hvis man ikke allerede kender dem.

Sætliste:

1. Mein Herz Brennt
2. Engel
3. Du Hast
4. Ohne Dich
5. Frühling In Paris
6. Seeman
7. Sonne

God musik fortjener bedre lyd

Jeg er ikke den eneste der forud for, undervejs og efterfølgende har spekuleret lidt over, hvorfor man afholder en koncert, man ved er fyldt med ild og fyrværkeri før solnedgang, men man kan ikke altid få det, som man vil have det. Jeg vil vove at påstå, at det ikke nærmer sig samme status som de problemer, jeg havde med lyden gennem en stor del af koncerten. Det er så længe siden jeg har været i Parken, at jeg lykkeligt havde glemt, hvor notorisk ringe akustik der er, og med et band som Rammstein der er så tunge i bunden, var det en skændsel at opleve, hvordan både bas og stortromme tilranede sig hele lydbilledet. Fra det øjeblik tonerne af den tyske nationalsang – der satte mig i et dilemma om, hvorvidt jeg skulle rejse mig eller knæle – var klinget af, blev især ”Heirate Mich” og ”Radio” kørt over af den næsten håndgribelige brølen fra førnævnte facetter af lyden. Flakes keyboard druknede i støjen, det samme gjorde soloer og Tills mindre kraftfulde brøl. Men! På magisk vis løjede den værste brummen af, og Parken viste sig fra sin bedste side. Det skal lige siges, at når stortrommen og bassen ikke var aktiv, gik lyden klart igennem, og det var muligt at opfatte de finesser, som modstandere af musikken ikke kan høre, om de så blev dem udpeget.

Show it, don’t tell it

For når brokkeriet over lyden er kommet af vejen, har jeg næsten kun ros tilovers for resten af showet. Og når jeg siger næsten, så kan det i den grad undre, at der ikke var tænkt på storskærme, så de, der ikke stod tæt nok på til at pådrage sig førstegradsforbrændinger, også kunne følge med. Rammstein er nemlig så meget mere end bare taktfast tanzmetal og flammekastere. Det er kropssprog, mimik og fysiske udfoldelser, der fuldender oplevelsen. Jeg har i en tidligere anmeldelse af et andet band på stadiontur, kritiseret deres fåmælthed, men i dette tilfælde har jeg ikke noget problem med, at der ikke blev mælet et eneste ord under koncerten. Du går jo for fanden ikke i teateret for at hyggesnakke med aktørerne mellem akterne vel? Alt hvad der skulle siges, blev sagt gennem musikken og showet i versaler – og ikke blot fra scenen. 45.000 struber brølede velvilligt med på vers, omkvæd, strofer, ja sågar den legendariske instrumentale passage fra den altid vidunderlige ”Mein Herz Brennt”. Når Till peger på os med sin mikrofon, så er der ikke noget at rafle om. Massepsykosen var reel og nåede helt op under det tag, der nok var blæst af – havde det været på.

Folkeforfører af Guds nåde

For Till fremstod som en selvsikker demagog. I sit klamme slangeskindsjakkesæt med tilhørende guldstøvler, spillede han publikum som et billigt keyboard, og selvom interaktionen mellem ham og Flake især, er indstuderet til mindste detalje, er det netop detaljerne, der gør det hele så fandens underholdende og ikke selvhøjtideligt. Den sorte gryde blev fundet frem, kokkehatten og forklædet passede og ”Mein Teil” forløb som sædvanligt – indtil den klejne keyboardspiller hev et hvidt flag ud af hvem ved hvor og sluttede nummeret af med at skubbe Till af scenen. Dertil skal dennes dansetrin og akrobatiske evner fremhæves; navnlig efter ”Diamant” var klinget af. En baglæns kolbøtte op på plads var beviset på, at selvom man er et seriøst band, der ser meget seriøse ud, behøver man ikke tage sig selv seriøst. Man kan argumentere for, hvorfor et nummer som det har taget plads fra andre mere stadionvenlige numre, men selvom man er Rammstein, behøver det ikke være bulder og brag det hele.

Jeg overgiver mig

Men bulder og brag blev vi dog ikke snydt for, sjælere til trods. Alt fra nødblus og gummibåde, til tissemændskanoner og konfettiregn underbyggede hitparaden, både de nye med potentiale, til de gamle der for længst har cementeret deres status som nyklassikere. ”Heirate Mich”, ”Ohne Dich”, ”Du Riechst So Gut” og ikke mindst ”Du Hast”, stod rank skulder ved rank skulder med ”Puppe”, ”Radio” og ”Deutschland”. En lille scene ved C-tribunen lagde gulv til en lidt alternativ fortolkning af ”Engel”, men ellers fik vi numrene serveret, som de nu var tiltænkt. Efterhånden som mørket faldt på, kom de visuelle løjer til deres ret, og hvis publikum ikke var klar til at invadere det nærmeste land, så blev de det. Tills klassiske næve-til-lår rutine går aldrig af mode, for den taktfaste musik egner sig til fysiske udladninger, og da vi nærmede os afslutningen på to timers vanvid, trak det ganske passende op til uvejr. Rammsteins fans får aldrig nok, og det bliver ikke mere episk end at gå hjem fra en opvisning i germansk overmagt i skybrud og himmelsk blitzkrieg.

Sætliste:

1. Was Ich Liebe
2. Links 2-3-4
3. Tattoo
4. Sehnsucht
5. Zeig Dich
6. Mein Herz Brennt
7. Puppe
8. Heirate Mich
9. Diamant
10. Deutschland
11. Radio
12. Mein Teil
13. Du Hast
14. Sonne
15. Ohne Dich
16. Engel (Scala & Kolacny Brothers version)
17. Ausländer
18. Du Riechst So Gut
19. Pussy
20. Rammstein
21. Ich Will

Fotos: Claus Ljørring
Instagram: @CLPhotod
Facebook: @CLPhotographyDK

Billeder fra koncerten kan ses her