Queen + Adam Lambert

Til audiens hos dronningen

Efter mere end to års ventetid kunne Queen endelig holde hof i Royal Arena søndag aften og afvikle den første af i alt to udskudte koncerter. Indgangsforholdene bar stadig tydeligt præg af tragedien i Field’s, og køen strakte sig således helt ud på Hannemanns Allé. Queen var denne aften eneste navn på plakaten, men med svimlende 26 numre på en afvekslende og fyldestgørende sætliste, havde publikum da heller ikke mere til gode på den konto. Til trods for en fejende flot scenografi og en vokalt ekvilibristisk Adam Lambert, forløb aftenen alligevel ikke helt uden udfordringer.   

Stor – Større – Queen!

En barokinspireret, marmorfarvet træudskæring af engle, løver og Queens ikoniske fugl Fønix tronede horisontalt over hele bagscenen. Kl. 20:08 blev den omfattende scenografi hejst til vejrs og afslørede et teatralsk Andrew Lloyd Webber-inspireret højrødt tæppe med gyldne dekorationer. Tæppet gik til side og afslørede Adam Lambert iklædt velourlignende adelsdragt, kappe og sort top hat. Med highfives hilste han på de publikummer, der havde fået lov til at overvære koncerten i første sals højde på bagscenen, inden han graciøst gled videre ned af den tilhørende trappe.
Vi kender alle præmissen for at opleve Queen anno 2022. Af uransagelige årsager fandt Lambert både under åbningsnummeret ”Now I’m here” og inden ”Under Pressure” alligevel anledning til at minde os om, at han savnede Freddie, og at han stadig var stolt og taknemmelig for at spille med Queen, men at han aldrig vil kunne udfylde Mercurys plads. Et irritationsmoment, der forstyrrede et ellers fremragende indtryk af hans vokale præstation og hans evne til at aktivere et sløvt på publikum, der under I Want To Break Free, endelig udskiftede den kollektive teatertrance med festlig fællessang.  

En aldrende Roger Taylor endte til gengæld som en overvejende positiv oplevelse trods den usikre start i ”Hammer To Fall”, hvor han faldt ud af takt. I tråd med trommeslagere som Dave Grohl og Phil Collins leverede han således et par mindeværdige soli dækkende både vokal og trommer. Især på ”These Are the Days Of Lives” formåede han med en dyb og karakterfuld vokal at skabe en dragende fortælling om ”gamle dage”. En forfriskende understregning af variationen i denne aftens sætliste.

”Love of My Life” fremstod som et aftens absolutte højdepunkter. Badet i lyset fra salens mobiltelefoner, sad Brian May i ensom majestæt med sin guitar. Og dér på bagscenens storskærm tonede den legendariske, originale frontmand frem, siddende bag sit sorte flygel. Reaktionen faldt prompte: 16.000 brød ud i forenet, betagende og stemningsfyldt fællessang.
   Efter en veleksekveret, dog lidt lang, guitarsolo fra May, kom klassikerne som perler på en snor. Mest i øjnefaldene var ”Radio Ga Ga”, der med sit psykedeliske udtryk og sit hårdtpumpede elektroniske beat varslede, at den store finale nærmede sig. Vokalt, instrumentalt og visuelt blev sidenhen mesterværket ”Bohemian Rhapsody” leveret til noget nær perfektion som sidste nummer på hovedsættet, inden ekstranumrene ”We Will Rock You” og ”We Are The Champions” satte punktum for en aften med blandede oplevelser.

Jeg savnede den sidste energi

Energiniveauet hos især May og Taylor var udfordret. Der blev til gengæld eksekveret på flot, teknisk niveau, deres fremskredne aldre taget i betragtning. Adam Lambert kørte til tider lidt på autopilot, men blev hjulpet af sin sublime, vokale spændvidde og evne til at forny de originale klangbilleder. Suppleret med den gennemførte scenografi, der blev aftens helt store vinder, ender vi på et lille 7-tal.

Sætliste:

1.  Now I’m Here
2.  Hammer To Fall
3.  Somebody To Love
4.  Killer Queen
5.  Don’t Stop Me Now
6.  In The Laps Of The Gods…Revisited
7.  I’m In Love With My Car
8.  Bicycle Race
9.  Fat Bottomed Girls
10.  Another One Bites The Dust
11.  I Want It All
12.  Love Of My Life
13.  ‘39
14.  These Are The Days Of Our Lives
15.  Crazy Little Thing Called Love
16.  Under Pressure
17.  A Kind Of Magic
18.  I Want To Break Free
19.  Who Wants To Live Forever
20.  Guitar Solo
21.  Tie Your Mother Down
22.  The Show Must Go On
23.  Radio Ga Ga
24.  Bohemian Rhapsody
25.  We Will Rock You
26.  We Are The Champions