Se flere billeder i galleriet

Sickseed, 2 Ton Predator og Megalomania 999

Musikhuset Posten, Odense C

3. december 2005

• Headlinere: Sickseed, 2 Ton Predator, Megalomania 999

Endnu en gang havde jeg overvurderet mine evner på en cykel, og så i denne kolde tid. Jeg var kommet for sent afsted og nåede dermed heller ikke min aftalte. Da jeg ankommer fem minutter for sent, står min kammerat og venter. Jeg undrer mig over, at de andre vi skulle mødes med ikke er dukket op, men de har tydeligvis tænkt sig at gå glip af god metal. Efter at have stået i kø i længere tid end normalt, kommer jeg hen til billetlugen og så kan de ikke finde mig på listen. Heldigvis kunne en venlig medarbejder huske, at hun havde set mit navn på listen over gæster, så jeg slap ind.

Knap nok har jeg afleveret min jakke før klokken slår 21 og Sickseed er klar på scenen. Med deres Meshuggah-prægede metal brager tonerne ud gennem højttalerne og en energisk, men tilsyneladende nervøs forsanger med et dødt blik i øjnene og en tendens til at virke lidt prætentiøs, brøler højt til alles fornøjelse. Dog lyder han som et nervesammenbrud, når han synger rent. Der er ingen tvivl om, at Sickseed er kommet for at skyde den af for fuld skrue. Dynamikken er der og den lægger bare endnu vægt på deres hårde, musikalske udtryk med de fede riffs. Som altid er lyden på Rytmeposten god og det gælder hele aftenen, takket være Ricky Kærsner.

En ting, som ærgrer mig ved Sickseed er, at deres musik ikke kommer ud over scenekanten. Jo, i bogstavelig forstand, for deres forsanger hoppede op til flere gange ned fra scenen og growlede løs. Dette kunne også kun lade sig gøre i kraft af deres manglende crowd-control. Folk var ikke med oppe foran, men i stedet for at bruge tiden, hvor der ikke blevet sunget, til at få folk op foran scenen, valgte Sickseed’s forsanger at bruge tiden på at svinge med mikrofonen, hvilket ikke lykkedes med bedste resultat. Blandt andet da han ramte en monitor med mikrofonen. Det var en skam, at Sickseed ikke var på toppen og publikum ligeså, for deres musik er rigtig fed.

Mens vi venter på de svenske metallere 2 Ton Predator, som jeg personligt har glædet mig meget til at se, tager vi et smut i baren, hvor en frisk og frejdig bartender sørger for, at vores halse ikke bliver tørre hele aftenen igennem.

Endelig indtager 2 Ton Predator scenen og der er lagt i ovnen til en ordentlig røvfuld. Deres set list er godt sat sammen og crowd-control’en er der nu. Publikum er varme og nu skal der rulle hoveder. Jeg vidste på forhånd, at jeg ville høre hård metal med et godt flow og en anelse swing i, men live er de bare meget federe. Bandet er på konstant og allerede efter første sang er trommesættet ved at falde sammen og der må teknisk assistance til for at redde deres set.

2 Ton Predator er unægtelig en samling ekstremt dygtige musikere og de ved, hvad det er de laver. Deres guitarist minder mig om Jesper Strömblad fra In Flames, men de er jo også begge svenskere. Hvorom alting er, så håbede jeg inderligt på, at 2 Ton Predator ville spille ’Bone Brigade’, men jeg syntes ikke at kunne høre den karakteriske basgang, der indleder dette formidable nummer. Jeg har sammen med mine to kammerater – en ekstra kammerat ankommer under 2 Ton Predators set – bevæget mig ned bagerst i lokalet, hvor vi står og nyder en øl til den gode metal. Pludselig hører jeg den savnede bas og jeg hælder øllen ned i halsen, smider glasset over skulderen og kaster mig gennem den ustyrlige mængde af mennesker, for derefter at klemme min lille krop ind mellem folkene foran scenen og kaste mit hoved i takt til musikken. Inden jeg får set mig om, er en usandsynligt stor (i forhold til mig) fyr på vej til at hoppe ud fra scenen og han har udset mig som sin madras. Jeg når ikke at reagere på andre måder end at dreje hovedet, før hans store korpus klasker ned over mig og vi vælter baglæns, men vi overlevede begge to.

Ventetiden bliver nu lang. 2 Ton Predator har forladt scenen og vi venter alle på aftenens sidste band, Megalomania 999. Tiden bruges konstruktivt og det kan kun gøres et sted, nemlig i baren.

Da Megalomania 999 langt om længe indtager scenen, bliver det tydeligt for mig, hvem folk er kommet for at se i aften. Publikum er på toppen nu og klar til at skyde den af i et sindsforvirrende tempo sammen med Megalomania 999. Bandet er på imponerende vis braget frem på den danske metalscene på kort tid og har skabt sig et fantastisk ry. Jeg er dog umiddelbart ikke imponeret, da guitarernes riffs forsvinder fuldstændigt i helhedsindtrykket, hvilket er en skam, da musikerne i bandet ellers er ganske talentfulde. Særdeles imponeret er jeg over Ricky Christensen (vokal) og Andi Holm (trommer). Jeg har kendt Ricky gennem længere tid, men har aldrig rigtigt hørt ham spille eller synge før, men jeg må sige, at det helt sikkert har været værd at vente på. Den gut synger og growler fantastisk. Andi har jeg hørt meget om og han er nærmest blevet en levende legende i det odenseanske metalmiljø, som en ufatteligt dygtig trommeslager og det skal siges, at han lavede en fantastisk god præstation.

To forsangere er set før, men det er ikke det normale. Megalomania 999 har taget denne "trend" til sig og de udnytter klart denne fordel, hvor en god kemi udspilles de to forsangere imellem. Man forestiller sig nærmest konversationer tage deres gang og der udspiller sig også en gang imellem et lille "drama" mellem disse to. Dog synes jeg, at Nikolaj Balle er en smule ensformig i hans ellers yderst brutale brøl af et metalgrowl.

I løbet af deres set trækker jeg mig tilbage til baren, igen, og observerer forløbet her fra. Efter at have kigget væk et øjeblik, kigger jeg tilbage mod scenen, hvor et forunderligt syn møder mig. Nikolaj Balle drikker vand. Jeg har aldrig set den mand med andet end en øl i hånden. Hvad der efterfølgende skulle chokere mig allermest var, da han hældte noget vand ud over publikum. Om det var til de tørstige eller blot nogle uskyldige kunne jeg ikke se, jeg vil lade tvivlen komme ham til gode, men vand blev der hældt ud. Jeg synes, det er fedt gjort, men paradoksalt nok husker jeg, at Nikolaj Balle tidligere på året var i heftig debat med Anomaly’s forsanger, hvor Nikolaj advarede kraftigt imod at hælde vand ud over publikum, da det nemt kunne ende med en grum gang øretæver, hvis man ramte de forkerte typer, men jeg så ikke nogle voldelige udfoldelser denne aften.

Min opmærksomhed forsvinder et øjeblik fra scenen og pludselig er hele aftenen slut. Megalomania 999 har smadret publikum og alle er nu på vej hjem eller videre i byen efter en fortræffelig aften. Jeg bevæger mig tilfreds ud i det odenseanske natteliv sammen med mine kammerater i jagten på flere øl.