Reunited, and it feels so good
Et ikonisk band som Pretty Maids har vel næppe brug for en introduktion, så uden de helt store svinkeærinder vil jeg springe ud i anmeldelsen. For efter seks års fravær fra en lokal scene havde Horsens’ bysbørn Pretty Maids endelig fundet vejen hjem igen, og man kunne således ikke forestille sig en bedre afslutning på dette års Jailbreak-festival. Den mellemliggende tid havde været præget af både alvorlig sygdom og en opløsning, men det var der intet at spore af denne lørdag aften, hvor lineuppet med Ken Hammer, Ronnie Atkins, Rene Shades, Chris Laney og Allan Tschicaja stod klar til at tage fat, hvor de slap i 2019.
Little Drops of Heaven
Bandet lagde ud med numrene “Mother of All Lies”, “Kingmaker”, “Back to Back” og ikke mindst “Red Hot and Heavy”, hvor især sidstnævnte høstede yderst positiv publikumsrespons, og alle skrålede med til den helt store guldmedalje. Dette var en yderst fornem start og lagde et godt grundlag for resten af denne halvanden time lange koncert, der uden tvivl havde flere højdepunkter end lavpunkter. Men lavpunkterne kunne vi ikke helt blive skånet for, for “Serpentine” fra Undress Your Madness havde et par skønhedsfejl i både produktion og stemmeføring. Klassikeren “Yellow Rain” blev derimod leveret med en fin clean lyd, hvor vokalen gik godt igennem. Pretty Maids havde derudover medbragt et stort sortiment af deres powerballader, der alle blev modtaget med stor entusiasme fra publikums side. De fremmødte fik da også rig lejlighed til at skråle med, for selv hvis man ikke kendte Pretty Maids i forvejen – sådan nogle findes der faktisk! – så sang Atkins for, og folk skulle bare synge efter. Det regulære sæt blev afsluttet med “Det bedste til mig og mine venner”, som langt de fleste danskere jo kender, og flere brugte lejligheden til at hive luftguitaren frem. Kunne det virkelig være sandt? Var det allerede forbi? Nej, Ronnie og kompagni kom ud igen og serverede publikumsfavoritterne “Future World” og “Love Games” til UG, og man kan ikke sige andet end, at koncerten sluttede på et højdepunkt.
We came to rock
På trods af sporadiske lydproblemer, hvor bas og bastromme var altoverdøvende og lagde sig som et tykt tæppe hen over pladsen, og en sætliste, der efter denne anmelders mening var lidt kedelig, så var dette en koncert, som undertegnede ikke ville have undværet. Det ville være skønt, hvis Pretty Maids kunne tage på en lille turné, hvor de fejrede Red, Hot and Heavys 40-års fødselsdag og kun spillede de gamle sange.
Sætliste
- Mother of All Lies
- Kingmaker
- Back to Back
- Red, Hot and Heavy
- Will You Still Kiss Me (If I See You in Heaven)
- Serpentine
- Yellow Rain
- Trommesolo
- Nightmare in the Neighbourhood
- Walk Away
- Pandemonium
- I.N.V.U.
- Please Don't Leave Me (John Sykes-cover)
- Rodeo
- Little Drops of Heaven
- Det bedste til mig og mine venner (Gasolin'-cover)
Encore:
- Future World
- Love Games
