The HU - Pumpehuset - 26. juni 2019

The HU

Pumpehuset, København V

Officiel vurdering: 7/10

Mongoliets mest hypede rockband kom forbi bette Danmark en lun onsdag aften. Vi var naturligvis på pletten, og vi var spændte, men nervøse!

The Hu

Hvordan kan det gå til, at et folk rockband fra Mongoliet med kun tre numre kan turnere verden rundt? Hvordan kan det være, at deres koncert i Pumpehuset blev udsolgt så hurtigt, at spillestedet var nødt til at opgradere til den store scene samt sætte flere billetter til salg? Hvorfor denne hype omkring et par gæve gutter, der spiller på lejrbålsinstrumenter og synger på et sprog, som stort set ingen taler eller forstår?

Jeg har altid været fascineret af Mongoliet og dets kultur – lige fra Genghis Khan til strubesang. Så jeg var helt klar over, hvorfor JEG var der, men hvorfor der var så mange andre, var mig en gåde – en gåde jeg så frem til at få opklaret. Ligeledes var jeg utroligt spændt og nervøs ift. til selve koncerten. For nok har deres tre numre fået millioner af views på YouTube, men den slags ting skal man tage med et gran salt. Vi husker alle Milli Vanilli-fadæsen, og det var – ærligt talt – præcist det samme, jeg frygtede.

Efter halvanden times dj-musik leveret af Blastbeast.dk, indtog bandet scenen under en masse hujen, hajen og klapsalver. Når The Hu spiller live, har de fire ekstra medlemmer med sig, der spiller trommer, guitar og bas. Det betyder også, at de numre, man kender, får et ekstra element – hvilket klæder dem, da det giver lidt mere kapow-effekt.

Folk var tændte, og ligeså var bandet, så da de startede festen med deres nyeste single, ”Shoog Shoog” stampede og klappede folk i takt, som gjaldt det deres liv. Da sangen var slut, begyndte det, jeg lidt havde frygtet dog. De begyndte nemlig at spille en række numre, som ingen kendte og som samtidig var det, man kunne kalde ”sjælere” – ergo sange uden noget drive. Publikum begyndte at stå og glo/filme i stedet, og nogle få klappede lidt engang imellem, men energien var faldet gevaldigt. Først da de spillede deres første single og gennembrud ”Yuve Yuve Yu”, vågnede folk op igen – men derfra ville festen ingen ende tage! ”Wolf Totem”, deres anden single, blev også velmodtaget, og selv den næste række af ukendte numre blev behandlet, som var de evergreens. Selv når bandet bød folk op til fællessang, lykkedes det, trods at folk ikke anede, hvad de skrålede med på – hvilket egenligt var super fedt. Det må være sådan folk, der ikke er blevet udsat for tysk i folkeskolen, har det med Rammstein. Bandet bukkede og takkede af, for blot at komme ind på scenen sekundet efter for lige at give et ekstranummer – i form af ”Yuve Yuve Yu” igen!

Normalt ville jeg tænke, det var helt godnat at spille det samme nummer to gange. Men det fungerede totalt, for det ER et godt nummer, og det ER det nummer, der er grundlag for at bandet overhovedet kom forbi Pumpehuset. Lyden i Pumpehuset var fænomenal, og man kunne tydeligt høre de mange sjove instrumenter samt de mange forskellige overtoner, som strubesang kan genere.

Jeg har aldrig set så blandet et publikum til en rockkoncert nogensinde! Kønsrationen var tæt på 50-50, og der var alt fra børn til folkepensionister, og adskillige etniciteter var ligeledes til stede. Jeg kunne ikke lade være med at stå og smile til det mongolske ægtepar, der stod og flagrede med deres mongolske flag, mens de livestreamede til deres venner i Ulan Bator. For en uges tid siden blev der skrevet en – ellers udmærket – artikel omkring Copenhell i Information, hvor skribenten kom med postulatet, at metalmiljøet ikke er specielt mangfoldigt, og der må jeg altså erklære mig uenig. Denne aften stod der godt og vel et par hundrede mennesker af forskellige køn, aldre og hudfarver og hyldede (nærmest tilbad) otte musikanter fra et land langt borte – det er mangfoldighed og respekt i min verden.

Det var alt-i-alt en rigtig god koncert. Der var en række bump på vejen, men The Hu var et karismatisk, kompetent og meget engageret band, som jeg helt klart gerne vil se igen. Ligeledes glæder jeg mig meget til at få mine fedtede fingre i deres debutalbum, der udkommer d. 13/9.

7/10

Tilføj kommentar