En lærerig affære
Min første koncert på dag to af Epic Fest havde jeg frygtet at skulle spille sig af på samme måde som førstedagen. En halvsløj affære med lidt udklædning og en sang om drager. Det var ikke det eneste, jeg skulle blive klogere omkring. Twilight Force viste sig at kunne indføre mig i alle powermetallens hemmeligheder og glæder gennem denne ene koncert. Det gjorde de ved en enorm indsats, en sjælden god kontakt til publikum, og så en magisk kartoffel. Læs med til enden og få selvhjælpsråd af sjælden høj kvalitet.
Total overgivelse
Det første koncept, jeg nu forstod, var LARP, der står for “Live-Action Role-play”, og i denne henseende betyder det, at alle på scenen er i fuldt rollespilsornat. Ud over deres egen beklædning er bagtæppet med en kæmpe drage og middelalderflag ekstra udsmykning rundt omkring på scenen. Det var det første, der smittede af på publikum, hvor mængden af mennesker med middelalder udklædning var enorm. Elverører en masse, kutter, enhjørninger, sjove hatte, iskrystaller, iskrystaller, en goblin og et hav af bare overkroppe med drikkehornene hævet op til hilsen. Allerede kort inde i første nummer var der en stemning, som var det dansk Melodi Grand Prix i Boxen på speed. Efter andet nummer, “Twilight Force”, startede totalteatret for alvor. Den særegne humor og selvironi fungerede godt som publikumsaktivator. Keyboardspilleren Kristin Starkey speakede mellem alle numre som en slags vært, der skulle lede os gennem de forskellige slag i den samlede krig, som afgrænsedes af dagens koncert. Der blev her delt 15-30 sværd ud som forberedelse til “Thundersword”, der også udmærkede sig ved en crowdsurfende goblin. Festen var allerede på kogepunktet, og der kom kun flere ind i hallen, og pitten voksede støt sang for sang. En pit der løbende udviklede sig og kunne byde på Keltisk kædedans, fælles roning, wall of death, kæmpe cirkle pits og sikkert gode sager, jeg ikke fik øje på.
Efter det næste nummer stod den på den første undervisning. Lær at grine tilpas dæmonisk. Det fungerede fint, og festen fortsatte fint de næste par numre, indtil vi efter “To the Stars” og en fænomenal guitarsolo skulle have lidt sangtræning. Forsangeren Alessandro Conti kunne ikke selv komme op i falset og havde brug for hjælp. Hjælpen var heldigvis nær i form af “The Enchanted Potato of Wisdom”, som Alessandro tog en bid af og smed resten ud til publikum. Efter sangtræningen var det tid til fødselsdagssang for guitaristen Bradley Hall. Senere endte det med, at bandet på nær forsangeren, der var beskyttet af sin kappe, frøs til is. En situation kun publikum kunne klare ved at skråle på den rigtige måde og ved hjælp af at råbe “fireball” i et væk. Nu har jeg beskrevet nogle brudstykker af fjol, dungeons and dragons-elementer og andet gøgl samt aktiviteterne i pitten. Det hele blev suppleret af magtdemonstrationer på alle instrumenter og fra de to vokaler. Ikke at forglemme et højt aktivitetsniveau på scenen, hvor der aldrig var stilstand eller mangel på nærvær og tilstedeværelse fra alle.
Stå af i Roskilde!!!
Det kan i flere tilfælde være en god idé at stå af i Roskilde. Hører du til en af dem, der ikke vil eller kan forstå, hvad powermetal går ud på, er det ikke bare en god idé, men et krav. Tag afsted til Twilight Force næste gang, de besøger Epic Fest. Alt vil blive oplyst, og erkendelsen vil tilsmile din uvidende sjæl. Engang var jeg fordømt, og nu er jeg frelst. Jeg anbefaler dig at prøve det samme. For to år siden gav vi Twilight Force 4 kranier her på sitet, da bandet forsvandt bag en mur af røg til Epic fest 2024, og en fordobling af det er ikke nok i denne omgang. Der er fuld plade for et mageløst totalteater fra start til slut. Det var sandsynligvis ikke endt helt oppe på 9, hvis det ikke var for publikums lige så store indsats i den fælles kamp mod mørket. Energien og glæden frem og tilbage mellem band og publikum ramte en sjælden synergitilstand.
