Voivod

Det er en noget tom sal, jeg træder ind i, lige inden det er canadiske Voivods tur til at gå på scenen. Forinden har Morbid Evils og Lord Dying gjort et, tilsyneladende mislykket, forsøg på at varme publikum op. Stemningen er temmelig lad, men jeg har hørt godt om Voivods liveoptræden i tirsdags, så jeg holder mig optimistisk. Jeg kender ikke synderlig meget til Voivods bagkatalog, måske fordi deres musik, for mig, er temmelig intetsigende. De har ellers rodet en masse genrer sammen gennem årene, men jeg synes alligevel, de formår at lave ensformige numre, og det er ellers noget af en bedrift, når man spiller sci-fi-inspireret heavy/thrash/experimental/progressiv metal. Men som sagt: Jeg har hørt godt om deres liveoptræden og håber på at blive positivt overrasket.

Ind på scenen træder fire aldrende mænd med virkelig lækkert, krøllet 80’er-hår – det er som at træde tilbage i tiden! De virker alle fire glade og veloplagte, men det er ikke den helt vilde modtagelse, de får fra publikum. Ærlig talt virker det, som om Voivod spiller de første fire numre af koncerten for sig selv. Der sker dog noget, da der kommer lidt nyt på programmet, nemlig nummeret ”Fall” fra bandets seneste 2016-EP, Post Society. Som de fire bandmedlemmer begynder at hoppe lidt op og ned i takt, følger publikum trop og liver lidt op. Det er vist ikke gået Voivods næse forbi, at det står lidt sløvt til, for forsanger Snake må lige fortælle publikum med et skævt smil: ”We’re not gonna bite, you can come closer!”.

Det lader dog ikke til at overbevise nogen, men henimod slutningen af koncerten dannes der en lille moshpit. Med to personer. Ja, ja, lidt har vel også ret! Bandet slutter af med et par af deres ældre og mere kendte numre, blandt andet ”Voivod” fra deres første album, War and Pain. Netop dette album fik en masse ros tilbage i 1984, men ærlig talt er det bare uddateret nu. Som man måske kan fornemme, var jeg ikke særlig begejstret for hverken musik eller liveoptræden, desværre. Jeg vil endda vove at påstå, at Amager Bio var et alt for stort venue til så lille en crowd, Voivod formåede at samle.

4/10

Entombed A.D.

Det så ikke meget bedre ud, da Entombed A.D. entrerede scenen. Man kunne fornemme, at de var aftenens hovednavn, da publikum fra starten var mere oplagte, omend ikke ekstatiske. Der er ingen tvivl om, at det egentlig er det oprindelige Entombed, folk gerne vil se. Entombed A.D. har en mixet setliste af gamle Entombed-numre og de nyere Entombed A.D.-numre, og der er ikke nogen tvivl om, hvilke der skaber mest glæde. A.D. har da også været strategisk smarte og lagt de bedste Entombed-covernumre i slutningen af koncerten, og det er faktisk først her, koncerten begynder at ligne noget, der er værd at møde op til. ”Wolverine Blues” og ”Left Hand Path” skaber således begejstring blandt de forreste fremmødte, og endelig er der respons på bandets ihærdige headbanging og growlen på scenen.

Der er en mindre gruppe dedikerede Entombed-fans, der samler sig i venstre side af scenen, så hvis man befandt sig her, ville man nok ikke engang bemærke, at resten af salen står passivt og kigger op på scenen med et tomt blik. Efter Entombed-nummeret ”Left Hand Path” siger bandet pænt farvel og bevæger sig ud bagved bagtæppet, mens den dedikerede venstreside-crowd skriger på mere. Kommer der mon et ekstra nummer? Sørme ja, om ikke svenskerne træder tilbage på scenen og slår guitaren an til en hel hitparade af Entombed-covers og det klassiske Roky Erickson-covernummer ”Night of the Vampire”. Jeg skal ellers lige love for, der kommer gang i folket, da Entombed A.D. for anden gang spiller op til dans. Er det først, når bandet er gået ud og kommet tilbage, at det går op for publikum, at de ikke har tænkt sig at stå at spille fandango i Amager Bio hele natten? I hvert fald vil jeg mene, at denne ”ekstra-optræden” mere eller mindre redder aftenen, for endelig er der en snert af den energi og stemning, som der bør være til en death metal-koncert. Publikum er som vågnet fra dvale og rækker ud efter deres svenske idoler for lige at få lov at røre en guitar eller få et håndtryk med på vejen. Det glæder mig at se, at Entombed A.D. stadig kan lidt. Jeg kan dog ikke lade være med at føle, at de blot er en skygge af sig selv, af Entombed. 

5/10