Devin Townsend Project by Sebastian Dammark
Turen gik til Aarhus og nærmere betegnet VoxHall, hvor aftenen bød på Devin Townsend med hele to opvarmningsbands i form af Leprous og Between The Buried & Me. Umiddelbart tre ret forskellige bands, der dog havde den fællesnævner, at de har progressive elementer. De to opvarmningsbands fungerede forbavsende godt i hele setuppet og er helt sikkert nogle stærke bands at have med på Europa-tour.
Leprous
Leprous gik på scenen præcis kl. 20 til et allerede fyldt VoxHall, der må have været tæt på udsolgt. I blåt skær og ellers meget mørk belysning rungede forsanger Einar Solbergs vildt flotte stemme udover hele salen. Herefter blev der skruet op for den eksperimenterende rockede/avantgarde metalmusik, hvor musikerne forblev i det blå-mørke skær, og hele koncerten fik en dyster stemning. Musikerne virkede en smule off på de første par numre, hvor der var et par fejl, men derefter tog Leprous VoxHall med storm, hvor folk til sidst stod og rockede godt med. Helt sikkert aftenens største overraskelse rent musikalsk og et band, jeg ikke kendte på forhånd, men helt sikkert skal tjekke noget mere ud i fremtiden, ikke mindst grundet Einar Solbergs vilde stemme.
Between The Buried & Me
Andet band på scenen var de, for undertegnede, mere kendte prog-drenge Between The Buried & Me. Bandet gik på scenen lige på og hårdt, med fuld smadder og et baggrundstæppe, der lignede noget nær en erigeret penis. Med deres blanding af genrer, hvor associationer til cirkusmusik, Queen og ikke mindst Dream Theater hamrede ud til publikummet, virkede det, som om at Between The Buried & Me aldrig rigtigt helt ramte publikummet. Dette til trods for, at bandet var velspillende og havde et udmærket sceneshow, men hvor helheden dog aldrig helt kom op at ringe. Udmærket liveoptræden, der dog for mig hurtigt vil gå i glemmebogen.
Devin Townsend Project
Endelig blev klokken 22, og Townsend og co. ramte VoxHall med nummeret “Rejoice”, der dog efter et minut blev stoppet af Devin Townsend, som med sin charme og varme undskyldte over for publikummet, da de var nødt til at starte op igen pga. fejl. Hele koncerten bar præg af Devin Townsends store personlighed, der med humor og nærhed til publikum formåede at skabe en god stemning.
Devin havde sammensat en god blanding af gamle og nyere numre, hvor et af højdepunkterne var første nummer fra den nye plade Transcendence, “Stormbending”, der i min bog er endnu et stærkt og storladent nummer af mr. Townsend. Derudover blev vi beriget med numre som “Supercrush” og “Kingdom”, der også fik salen til at koge. Sidst, men ikke mindst, er det også værd at nævne “Ih-Ah!”, der med Devin Townsend alene på guitar og et publikums-sing-along var en fræk omgang kærlighedserklæring.
Der var dog desværre også et par minusser. Til koncertens start havde jeg med bajer i hånden begivet mig helt i front, og der var lyden desværre langt fra god. Højttalerne lød, som om at de var på gevaldigt overarbejde, og dette gjorde, at Devin Townsends stemme desværre druknede flere gange. Da jeg dog senere i koncerten begav mig længere ned i enden af salen, var lyden meget bedre. Andet minus for mit vedkommende var nummeret “Planet Of The Apes”, da nummeret i min optik er alt for langt og til tider lidt kedeligt. Her så jeg hellere, at “Grace” eller andre stærkere numre var inddraget i sættet. Dette er dog en smagssag og ødelægger ikke en fantastisk aften i selskab med to fine opvarmningsbands og en yderst veloplagt Devin Townsend til at toppe aftenen.