Copenhell 2025 - Vulvatorius

Refshaleøen, København K

Officiel vurdering: 7/10

Nogle gange er der mening med galskaben 

Myles Kennedy måtte aflyse i sidste øjeblik på grund af logistiske problemer, og Vulvatorius trådte til som afløser. Det er i nogles øjne en skidt erstatning, men med danske – og logiske – briller, så giver det fin mening. Det er immervæk svært at finde 1:1 erstatninger så tæt på en festivalstart, og Vulvatorious har på kort tid virkelig slået igennem, især på grund af deres energiske liveoptrædener. Spændende at se, hvad de kan levere efter sådan en hurtig indkaldelse. 

Sebastian Dammark

Jeg holder øje med jer! Allesammen! 

Ditte Krøyer i front er en både karismatisk og intimiderende frontperson. Hun kom nærmest skulende på scenen, og det skulle vise sig at gøre sig gældende for det meste af den efterfølgende koncert. Hun stod med sin markante makeup, knaldrøde og sylespidse negle og vrede mimik foran et publikum, der tydeligvis havde savnet festivallivet. Bandet bag hende viste masser af både spilleglæde og kvalitet – og i modsætning til Krøyer, så kunne hverken Sofie Angen eller Signe Lading på deres respektive guitarer holde smilene tilbage undervejs.  

Der var da også masser at smile af. For Ditte Krøyer dikterede circlepit. Og det fik hun. Så forlangte hun en wall of death. Og det fik hun naturligvis også. Og når hun bød publikum at lytte til deres budskaber, så lyttede publikum. Fandeme. Så da hun skreg, at nu skulle vi altså høre et nummer dedikeret til alle mænd, der hader kvinder, så råbte folk med. ”Fuck you, Incel” er så sandelig lidt af en nyklassiker inden for punk. Og mens musikken rasede, gik Krøyer ned blandt publikum, og ilden føg bag hende. 

Sebastian Dammark

Desværre for os, så blev det desværre ikke til meget mere end smil fra bandmedlemmerne. Det er en skam, for i mine øjne bæres en koncert ikke af forsangeren alene. Man kan altså sige meget om Vulvatorious, men jeg har svært ved at sige meget, der ikke også handler lidt om Ditte Krøyer. For sikke da en personlighed og energi. Og hvor er vi dog heldige, at vi også kan producere så markante og vigtige stemmer som lige præcis hende i vores egen lille andedam. Jeg kunne bare godt unde hende et band, der hjalp med at skubbe musikken mere ud over scenekanten.  

Der blev sagt skål 

Vulvatorious – eller rettere sagt Ditte Krøyer i front – satte ild til Hades og alle de tilhørere, der havde forvildet sig forbi præcis den scene allerede klokken 14 på førstedagen. Deres sange omhandler uretfærdighed, misogyni og vrede i det hele taget. Og hvor nogle bands lister, så tramper Vulvatorious lige ud i det og råber til himlen, præcis hvad de mener om verdens tilstand. Krøyer er som nævnt intimiderende og vred på verden. Og publikum elsker hende tydeligvis for det. For selvom hun ikke fik meget hjælp fra sit band, så blev der moshet, så det var en fryd. Ingen siger nej tak til Krøyer!  

Sebastian Dammark