At blive banket baglæns ind i fremtiden
Der var engang, hvor Mnemic stod som et af Danmarks mest visionære metalbands. Med deres ’Future Fusion Metal’ blandede de Meshuggah-lignende grooves med melodisk vokal og industriel råkraft. De var tilbage i 00’erne ikke bare store i den lille danske andedam, men fik også international anerkendelse. Og – nu er de tilbage! Tilmed i det originale lineup fra debutalbummet Mechanical Spin Phenomena. Torsdag aften på Hades blev en tur direkte tilbage til den industrielle side af ungdommen med rumklang, rytmisk præcision og riffs, der føles som at få smidt en stålbjælke i hovedet. Efter at undertegnede oplevede dem sidste år til Copenhagen Metal Fest, var forventningerne tårnhøje, nu de skulle indtage en større scene.
Et glædeligt gensyn
Fra første sekund blev Hades-scenen forvandlet til en maskinel storby, hvor støj, struktur og stål gik op i en højere enhed. Åbningsnummeret ”Deathbox” ramte som en præcisionsbombe, og det visuelle udtryk matchede lydbilledet. Forsanger Michael Bøgballe stod i hvid jakke og skjorte, sorte bukser og matchende butterfly. Køligt, stilrent, næsten futuristisk. Resten af holdet var klædt i sort.
Det er tydeligt, at Mnemic anno 2025 har fået ny energi. Bandet smilede, interagerede og virkede oprigtigt glade og stolte over at stå på scenen igen. ’Er I klar på at holde en fest, Copenhell?', lød det energisk fra Bøgballe, mens han manøvrerede rundt på scenen med et glimt i øjet og indimellem med en øl i hånden. Bassist Tomas ’OBeast’ Koefoed var ligeledes i hopla og hev sig selv i ørene for bedre at kunne høre publikums jubel. Trods den kliniske præcision i rytmer og riffs var stemningen hele vejen igennem hjertelig. ’Jeg har aldrig været et sted, hvor der bliver drukket så mange bajere, og folk passer så godt på hinanden’, konstaterede Bøgballe med et stort smil.
Nummeret ”Diesel Uterus” blev præsenteret med en sentimental bemærkning fra OBeast, der mindedes bandets sidste Copenhell-optræden tilbage i 2010. Dengang med den nu afdøde forsanger Guillaume Bideau, som nummeret blev dedikeret til. På scenen kom Asger Mygind, forsanger i danske VOLA, for at levere gæstevokal på nummeret. Hans lyse vokal passede fint ind i det tunge lydbillede, og leveringen fejlede bestemt ikke noget. Kemien mellem gæst og band var positiv.
Selvom numrene hver især er velkomponerede og teknisk skarpe, kan de tætte, rytmisk komplekse passager til tider komme til at minde om hinanden. I løbet af sættet kunne man som tilskuer indimellem ønske sig lidt flere små nuancer eller overraskende greb, der brød forudsigeligheden og gav øjeblikke af ekstra dynamik og kontrast. Det havde løftet helhedsindtrykket og givet publikum endnu flere højdepunkter at hæfte sig ved. De to virkelig stærke numre ”Liquid” og ”Door 2.12” afsluttede koncerten og satte en stor fed streg under, hvorfor bandet i sin tid blev internationalt kendt.
Fortiden og fremtiden mødes
Mnemic leverede et solidt, velspillet og varmt comeback på Hades. Der var hjerte, humor og masser af svedig energi i maskinrummet. Alt blev fremført med professionelt overskud og oprigtig glæde, der smittede af på publikum. Alligevel savnede jeg det sidste lille udefinerbare moment, der kunne have løftet koncerten til den magiske liga. Måske var det lydbilledets tætte væv, der enkelte steder druknede nuancerne. Men alt i alt: en triumferende tilbagevenden for et band, der stadig banker hårdt og præcist. Tilmed løftede bandet sløret for, at de er i gang med at skrive ny musik. Hvornår der kommer nyt, er uvist, men det skal blive spændende at høre, hvordan bandet lyder i nutiden, når de genspiller fortiden for os.
Sætliste:
Deathbox
Ghost
Blood Stained
Jack Vegas
The Naked And The Dead
Overdose
Dreamstate Emergency
Diesel Uterus
Liquid
Door 2.12