Fra speed til thrash til Kreator
’Speed metal?’ spurgte en skeptisk Mille Petrozza med ungdommens indbyggede arrogance om de tidlige 1980’eres forsøg på at sætte fut i og fart på metallen. ’Halt mein Weissbeer’, fortsatte han, dannede KREATOR, satte atomar ild under kedlerne, og resten er historie. Gruppen fra Essen blev dermed hurtigt til en af thrash-bølgens mest toneangivende orkestre, ikke bare i Tyskland, men i det hele taget. Da bølgen fra starten af 90’erne blev til ynkelige skvulp, begyndte en lang årrække med ekskursioner ud i alle mulige andre genrer, men efter den lettere kontroversielle Endorama i 1999 vendte Kreator heldigvis uigenkaldeligt hjem til den thrash, hvor de jo altid har hørt hjemme. I alle årene har Mille Petrozza (som gudhjælpemig er tre måneder yngre end overtegnede!) været gruppens primus motor, og jeg var spændt på, om han også stadig kunne trække læsset.
Thrash is real!
Ingen tvivl om at den kraftpræstation, Exodus leverede godt 23 timer tidligere på Pandæmonium, havde sat barren umådeligt højt, og nu skulle Mille & Co. jo så bare levere på samme niveau. Og vupti, det gjorde de selvfølgelig fra første minut. Tyskerne thrashede derud af med ”Violent revolution”, der bød på masser af bål og brand, ikke kun musikalsk. Inden sang nummer to, "Enemy of God”, overhovedet blev sat i søen, beordrede Mille aftenens første wall of death i gang. Bandet var klar og toptunet, og publikum kvitterede. Der var faktisk så meget fræs i pitten, og det genererede så meget støv, at det i perioder var umuligt at se Mille & Co. oppe på den ellers lækkert udsmykkede scene.
"Hail to the Hordes" viste, at Kreator langtfra kun er til fræs, men at de også indeholder masser af catchiness. Under ”Betrayer”, desværre den eneste sang Mille havde med til os fra mesterværket Extreme Aggression, holdt pitten en kort pause, hvilket jo så gav anledning til en masse crowdsurfing i stedet. Og hvis nogen da ellers var i tvivl, så beviste ”Hate Uber Alles”, at tysk nu engang er det fedeste sprog at hade på. Midt i al denne herlighed, slog det mig pludselig, hvor sej Mille Petrozza egentlig stadig er. Han spiller guitar som en drøm og har både rigeligt hår og stemme tilbage. Jeg skulle hilse og sige, at ingen af delene tager man for givet i vores alder.
Jo ældre jeg er blevet (der var den igen den aldersting) jo mere har jeg søgt mod festivalers små scener, der ofte leverer de intime, men store oplevelser. Jeg må dog indrømme, at det i løbet af denne koncert gik op for mig, at jeg faktisk har savnet de store begivenheder med masser af pyro og, undskyld udtrykket, folkefest. På den front leverede Kreator også til fulde. Det er mig en gåde, at det lille og ekstreme band, der i 1985 indfangede mig med debuten Endless Pain, har kunnet vokse sig så store og i virkeligheden favne så bredt. For der var godt nok mange omkring mig, der dårligt var født, da den udkom. Men sammen skrålede vi med på mægtige ”Phantom Antichrist” fra 2012, der beviste, at det ikke kun er det helt gamle materiale, der dur.
En ren triumf
Inden det var slut, afslørede chefen, at der såmænd igen er et nyt Kreator-album på vej. Så lad os håbe, at al den energi og det overskud, bandet viste denne aften, også har nået at forplante sig til studiet. Efter fem kvarters mageløs energiudladning og til tonerne af klassikeren ”Pleasure To Kill” var det slut. Hvilken opvisning, hvilken triumf og hvilken umådelig glæde for anden aften i træk at opleve thrashens gamle helte levere på det her vanvittige niveau!
Sætliste
Violent Revolution
Enemy of God
Hail to the Hordes
Betrayer
People of the Lie
Hate Über Alles
666 - World Divided
Hordes of Chaos
Phobia
Mars Mantra (tape)
Phantom Antichrist
Satan Is Real
Flag of Hate
Pleasure To Kill
