Et eftertragtet band

Amerikanske From Ashes to New er, med deres genuine nu metal, efterhånden blevet et succesfuldt orkester. Ikke blot i hjemlandet; turneer i både Europa og Australien, inklusive optrædener på diverse store rock- og metalfestivaler og masser af radioplay understreger, at kvintetten står som en solid spiller på den internationale moderne metal-/rockscene.

Soleklare referencer

Fra første skæring er det fuldstændig klart, at From Ashes to New lyder præcis, som de plejer. Så er man til autentisk nu metal fra startnullerne, er der virkelig noget at fråde over. For bandet mestrer denne stil til perfektion. Alt er knivskarpt, produktionen er fyldig, harmonierne store, og særligt sanger Danny Case imponerer, når han bevæger sig op i de højere registre. Jeg ville gerne have været en flue på væggen til det bandmøde, hvor det blev valgt, at efter den stærke åbner skal der følge hele tre ballader. En for mig abstrus beslutning, der øjeblikkeligt sætter en stopper for alt håb om et logisk og sammenhængende flow gennem pladens tolv numre. Med den lille detalje af vejen så er alle tre ballader absolut godkendt, og igen nu metal-grundbogsstof med Papa Roach bag katederet. Efterfølgende sker der dog noget andet med musikkens udtryk, allerede fra ”Black Hearts”, som har en anden aggressivitet i det obligatoriske breakdown. Det er noget, som gentager sig i sangene på den sidste halvdel af pladen. C-stykkerne tipper altså mere i retning af moderne metalcore, og det klæder bandet.

Langt hen ad vejen lyder From Ashes to New stadig som en tro replika af Linkin Park. Og så længe Matt Brandyberrys rapstil læner sig så meget op ad Mike Shinodas, og Danny Cases stemme matcher Chester Benningtons, ja, så er det bare tæt på umuligt at slippe for den sammenligning. Jeg hører også anden inspiration på albummet, for eksempel Motionless In White på ”New Disease” og Bring Me the Horizon på ”(Not) Psycho”, og jeg må absolut bifalde, at der er mere diversitet på Reflections, end det er tilfældet på bandets tidligere udgivelser.

Alt inklusive

Drengene fra Pennsylvania leverer altså endnu en gang varen. Og den kommer komplet med alskens nostalgisk nu metal-tilbehør: posering med sammenknebne øjne, tatoveringer, bandeord og farligkarlattitude. Lige præcis rå nok til at pisse teenagerens forældre af og tilpas poppet til, at battlevestfyren blot fnyser. Det lyder karikeret, men det er sådan, det er; dog er jeg slet ikke i tvivl om, at From Ashes to New tager sig selv hundrede procent alvorlig – og respekt for det.