Kniven kniv er en kniv
På Gehenna gik lørdagen fra en af de ubestridt dårligste oplevelser til en af de bedste, nemlig tyske Knife. De spiller blackened speed metal-punk med masser af traditionel heavy metal og punk indover. Der er de senere år opstået en del lignende bands, og at man ikke skal tage den bevægelse alt for alvorligt, er tyskerne et prima eksempel på. Der er masser af fede riffs og så ellers bare fuldt skrald derudad. Gruppen Knife har for eksempel en sang, der hedder ”K.N.I.F.E.” på deres debutalbum, Knife, hvis cover viser en figur, der løfter, ja, du gættede det, en kniv. Det bliver næsten ikke mere metal, eller fjollet, og begge dele var præcis, hvad vi til overflod fik under tyskernes koncert.
Hvem havde det sjovest?
Men tag ikke fejl. Præcis som Crypta tidligere på dagen, men på en helt anden måde, mestrede Knife kunsten at have det sjovt, mens de samtidig overbeviste os om, at de skam tager deres metier alvorligt. De var et utroligt velspillende band, der tonsede rundt og havde sublim kontakt med publikum, uden at miste fokus på at spille deres ganske krævende oktan 100-speed/black/punk. Vi fik for eksempel en forrygende basintro på ”Night Vision”, og titelnummeret fra deres seneste udgivelse, ”Heaven Into Dust”, bød på knivskarpe riffs og temposkift, der sad lige i skabet. Det skader jo heller ikke at have en charmerende frontmand, Vince Nihil(!), iklædt King Diamond T-shirt, der konstant var i kontakt med publikum. Der udviklede sig efterhånden et solidt moshpit, som endda varede koncerten ud, og det blev mere og mere vanskeligt at se, hvem der egentlig havde det sjovest: band eller publikum. Som en kæmpe kontrast til Hulder et par timer tidligere var der store smil, uanset hvor man kiggede hen. ”Inside the Electric Church” leverede 80’erheavy og sågar fællessang, selvom jeg tør æde mine gamle Motörhead-T-shirts på, at der ikke var mange, der kendte den sang i forvejen. Der var mere fællessang på ”White Witch – Black Death”, for hvem har ikke lyst til at skråle med på ’she is a white witch, she summons black death’?
Hvem var mest overrasket?
Vi, der var så heldige at være til stede, var vidner til, og deltagere i, en kæmpe fest og en fejring af alt det, metallen og Copenhell kan. Jeg skal beklage, hvis det her bliver for floromvundet, men det var bare en smuk symbiose af de perfekte rammer på Gehenna, et veloplagt band og et entusiastisk publikum i alle aldre, der støt gjorde hinanden bedre og bedre. Det her, venner, det var essensen af Copenhell kogt ned til et ord: motherfucking Knife! Vel var tyskerne et af de bands, jeg havde glædet sig mest til på årets Copenhell, men at det blev så godt, blev selv bandet vist overrasket over.
