Foto: Idoconcerts // Sebastian Dammark · Se flere billeder i galleriet
Magi ved højlys aften
Da pandemien kom og tog koncerter og festivaler fra os, hev den også tæppet væk under Gojiras planlagte optræden på Copenhell 2020. Stor var skuffelsen, da bandet ikke var at finde på plakaten til festivalen to år senere, og ligeså glæden, da Copenhell i efteråret annoncerede franskmændene på den 23. udgave af festivalen.
Helt spildt var ventetiden ikke: Gojira udgav i 2021 den noget svingende Fortitude og gæstede K.B. Hallen i en noget nær perfekt om end lidt rutinepræget koncert sidste sommer.
Torsdag var Gojira så endelig tilbage på Copenhell. Og åh, hvor var det dog dejligt, de kom!
Lige i skabet
Foruden en trommesolo af eminente Mario Duplantier som ekstrakrydderi bød Gojira på et solidt sæt indledt af ”Born for One Thing” fra selv samme Fortitude. Men var Fortitude nu ikke kedelig? Jo, i passager, men trods alt også med gode skæringer som ”Another World”, ”Amazonia”, ”Grind” og førnævnte ”Born for One Thing”. Den ikke ret Gojira’ske ”The Chant” kunne de for min skyld til gengæld godt have ladet blive hjemme, men den fik om ikke andet skabt lidt lejrbålsagtig fællessang mod sættets afslutning.
Det skal bestemt ikke forstås, som om der manglede energi i publikum – vi havde ventet i årevis på dette, og det kunne man i dén grad mærke.
Hvis det ikke var sket allerede fra begyndelsen, så måtte enhver tilstedeværende med ører under næste nummer, ”Backbone”, lade sig begejstre og betage af Mario Duplantier bag trommerne. Hold nu helt … op, den mand kan spille, så man må tage sig til hovedet! Og selv om storebror Joseph havde problemer med stemmen på dagen, var han i såvel vokal som på guitar bedre end de fleste.
Når det er sagt, fortjener resten af bandet lige så stor ros. Den sidder simpelthen lige i skabet hele tiden, og navnlig bassist Jean-Michel Labardie er med sin åbenlyse spilleglæde tillige en sand fornøjelse at betragte.
Fra mesterværket Magma fik vi tre numre: ”Stranded”, ”The Cell” og ”Silvera”. Oh, fryd! Hertil kom herlige ”The Art of Dying” fra den efterhånden 15 år gamle The Way of All Flesh og ”The Gift of Guilt” fra kolossen L’Enfant Sauvage.
Og selv om jeg har lyst til at hælde en fortsat strøm af positive adjektiver ud over Gojira, savner jeg ganske enkelt ord for den oplevelse, det var at høre dem fremføre ”Flying Whales” denne juniaften. Der var simpelthen ikke et øje tørt, i hvert fald ikke her!
Den perfekte rutine
Endnu engang viste Gojira sig overlegne med en koncertoplevelse, der ligesom den i K.B. Hallen sidste år nærmede sig perfektion på stort set alle fronter. Ligesom dengang var der dog malurt i bægret i form af en snert af rutine hos de franske mastodonter. Det til trods er faktum, at Gojira væltede Copenhell med en intet mindre end fantastisk koncert.
SÆTLISTE
Born for One Thing
Backbone
Stranded
Flying Whales
The Cell
The Art of Dying
Grind
Another World
Silvera
Amazonia
The Chant
The Gift of Guilt