Foto: Lykke Nielsen
Når saxofon bliver cool
Det kan godt være, at den svenske free-form-death-jazz-noise-punk-kvartet Backengrillen ligger forholdsvis langt fra, hvad vi normalt beskæftiger os med her på Heavymetal.dk. Men hav lige lidt tålmodighed med os her. For det første er der jo altså noget med død i deres selvbestaltede genrebetegnelse, og for det andet laver kvartetten så gakket musik, at det simpelthen ikke er til at modstå. For det tredje er der altså snerter af metal og ’musik, der larmer,’ på medlemmernes CV’er, blandt andet via punklegenderne Refused. Så der var ikke andet at gøre end at sætte kursen mod Lille VEGA for at se, hvad Mats Gustafsson på saxofon og resten af holdet mon havde klar af gak og løjer til os.
Helan går
Umiddelbart var det inden koncerten oplagt at mene, at Basement havde været en bedre lokation til denne oplevelse, men det blev hurtigt afkræftet, for Lille VEGA var godt fyldt op lige fra starten. Efter en lang tværfløjteintro så mærkelig, at ikke engang Ian Anderson kunne have drømt det op, fik vi det første af mange beviser på, at saxofonen selvfølgelig er et metalinstrument. Gustafssons sax erstattede nemlig indtil flere guitarer, solidt bakket op af lidt mere traditionelt rockende bas og trommer. En fascinerende start, men allerede ved næste nummer fremstod gruppen lidt som en ’one trick pony’, der hurtigt havde tømt værktøjskassen.
En groovy rytmesektion, screamovokal fra Dennis Lyxzén med masser af effekter og så Gustafsson, der gik amok på saxofonen. Og hvad pokker skulle han egentlig med det nodestativ, han stod og kiggede på? ’We’re dying now’, skreg Lyxzén, alt imens Magnus Flagge spillede Steve Harris-bas (tænk solostykket fra ”Rime of the Ancient Mariner”). Værktøjskassen var alligevel ikke tømt helt så hurtigt som først antaget, for det kunne tydeligvis blive endnu mere mærkeligt. Der begyndte da også stille og roligt at sive folk mod udgangen, og snak var der som så ofte før alt for meget af. Underligt, at et publikum på en festival for alternativ musik ikke havde mere af hverken pli eller tålmodighed.
’Vi har ikke flere sange, så nu improviserer vi bare’, sagde Lyxzén før sidste nummer. Det jam, gruppen gik i gang, virkede nu lidt mere forberedt end som så. Her var pludseligt lidt gammeldags rockethed og vokaleffekter hentet direkte fra Led Zeppelins hyldest til Roy Harper. Jo, alt var muligt, og disruption var på dagsordenen.
Fight the Power!
Denne koncert var nok ikke metal – det behøver det jo langtfra at være på A Colossal Weekend – men det var en kærkommen huskekage til TikTok-generationen: Det er ikke Angine de Poitrine, der har opfundet mærkelig musik. Backengrillen er en flok gale svenskere fra Umeå, der tilsyneladende har sat sig for at bevise, at man godt kan groove som bare fanden, alt imens man bekæmper systemet. Vi siger tak for oplevelsen og går straks ud og leder efter nogle brosten.
