Volbeat
Dagen alle havde ventet på længe
Onsdag aften i Herning, her var 15.000 samlet for en fælles oplevelse; Volbeat havde valgt at vende snuden forbi og gi’ et nummer eller to.
Og det skal siges, at det blev til mere end to. Med sig havde de taget det amerikanske hard rock-band Crobot og det australske rockband Airbourne som support.
Og hold nu kæft, det var i sig selv en oplevelse, for de to bands er godt nok en oplevelse live.
Crobot leverer varen til nærmest perfektion. De havde nogle problemer med strømmen til guitaren i starten, men det holdt dem ikke tilbage fra at få publikum med. Et band på fire, der besidder en ordentlig portion af det, der kaldes godt humør, og masser af energi, klart en god anbefaling til Crobot herfra.
Airbourne, som mange ved, hvem er – bandet, der tit bliver sammenlignet med AC/DC – var de næste i rækken.
Her er absolut ingen i tvivl om, at der er rock ’n’ roll for alle pengene; den får på alle klinger både rent musikalsk, men også i den generelle underholdning ved at se de her fire gutter bare give den alt, hvad de har i sig.
Airbourne er et af de bands, hvor jeg mærker den her enorme energi helt ind og er ret sikker på, at der er mange, der er enige der, så samlet set på supporten den aften var der tilfredshed over hele linjen – hørte mange udtale sig positivt.
Volbeat
Born To Raise Hell
Tæppet faldt, og nu var det bare at vente. Imens scenen blev gjort klar til aftenens hovednavn, Volbeat, blev man stuvet mere og mere sammen ved scenen. Der var ingen tvivl: Folk glædede sig til endelig at skulle opleve dem, mange måske for første gang, og mange havde nok set dem flere gange, men det, der var vigtigt her, var, at alle var spændte, og det kunne mærkes i hele Boxen. Den nærmest rystede af folks forventninger og glæde.
En, to, spil, og nummeret ”The Devil’s Bleeding Crown” blev blæst ud af de mange højttalere, og nu var fest nummer to i gang. Hvor var det en fornøjelse at både se og høre folks begejstring og ikke mindst at opleve Michael og de andres glæde over endelig at være tilbage i Danmark at spille. Jeg har altid syntes, de formår at komme ud over scenekanten, og det gjorde de efter min mening også denne aften.
Der var crowd surfing med de helt unge den aften. Det lykkedes en ung gut på opfordring fra Michael at surfe hele vejen op til scenen, og det udløste en lille ’treat’ i form af en guitar. Under deres sidste nummer den aften var scenen fyldt med unge mennesker, der blev inviteret derop. Humøret var højt, og alle var glade.
Min samlede vurdering af aftenen
Lyden var ikke optimal, men dog heller ikke belastende træls. De to supportbands gjorde, hvad de kunne for at holde gang i folk og gav alt, hvad de havde i sig. Volbeat, som alle som sagt havde glædet sig til, formåede at gøre det samme, som de altid gør – sørger for at give alle deres fans det, de kom for at få: en masse feel good moments og for 20 kr. blandet Volbeat-hits gennem årene.
Til koncerter vil der generelt altid være delte meninger, både om optræden er god nok, og om man nu fik hørt alle de gode hits. Men Jyske Bank Boxen fik støvet af den aften, og alle fik, hvad de kom for: godt selskab, god musik og en lille en til halsen.
Giver aftenen 9 ud af 10 kranier.
Setliste:
Intro
Devil’s Bleeding Crown
Heaven Nor Hell/ Warriors Call/ I Only Wanna Be With You
Lola Montez
Let It Burn
Sad Man’s Tongue
Hallelujah Goat
Gates Of Babylon
Slaytan/Dead But Rising
16 Dollars
Maybellene I Hofteholder
For Evigt
Guitar Gangsters And Cadillac Blood
Cape Of Our Hero
Gardens Tale
Goodbye Forever
Fallen
Encore:
Black Rose
Doc Holliday
Seal The Deal
Still Counting