En fod i hver powermetal-lejr

Ingen kan tjene to herrer, siger man, men det kan Alessandro Conti. Han er nemlig både forsanger i Trick or Treat og Twilight Force, som begge gæstede Epic Fest i år. Efter to hæsblæsende dage med halsende kapgang mellem Roskilde Kongrescenter og Gimle er Conti og guitarist i Trick or Treat, Luca Venturelli, nu klar til et interview, inden der er dømt fyraften og fadbamser. Men hvordan føler de så ellers, at det danske power metal-publikum tog imod dem? Conti fortæller:

“Vi var overraskede over antallet af mennesker, fordi vi spillede på den anden scene (Gimle, red.), og nogle gange er det svært at samle så mange mennesker. Der var superfyldt, så det var uventet på en god måde, og mange kendte teksterne.”

Venturelli supplerer: 

“Det er ikke så almindeligt, så det er vi superglade for. Det er første gang, vi spiller i Danmark, men ikke sidste gang.”

Metal for horrornørder

Koncerten markerede således en milepæl for Trick or Treat, der nu drømmer om at være et kendt og genkendeligt band med en distinkt profil. Men sådan har det ikke altid været. Conti beretter om bandets begyndelse:

“I begyndelsen prøvede vi at kopiere Helloween. År efter år prøvede vi at finde vores egen personlige vej, og vi udviklede vores stil. Vores drøm som musikere er, at folk, der lytter til vores musik, siger "ah, det lyder som Trick or Treat". Vi kan genkendes på de uhyggelige vibes, det er power metal, men med nogle horror-kompositioner. Det er ikke så originalt, men lidt ligesom Danny Elfman-vibes eller noget i den stil.”

Venturelli:

“Vi startede for 24 år siden, noget i den stil, men vi fokuserede aldrig på halloween, på de uhyggelige ting, før for fem år siden.”

Conti:

“Ja, fem år. Creepy Symphonies var det første album med virkelig spooky vibes. Og det virkede, og vi tænkte: 'Hvorfor gjorde vi det ikke før?' For vi hedder jo Trick or Treat, så det var nemt. Jeg er superfan af gyserfilm, selv de spooky af slagsen som Goosebumps.” 

Her bryder Venturelli ind:

“Vi er for gamle til at læse Goosebumps-bøger, men vi har børn, så …” 

Conti fortsætter ufortrødent:

“Vi elsker virkelig uhyggelige historier som Scooby Doo og tegnefilm. De er spooky, men samtidig kan man godt smile lidt af det. Personligt er jeg også super fan af rigtige gyserfilm som Nightmare On Elm Street og Hellraiser. Jeg er tatovør, så jeg fokuserer virkelig på den slags nørdede gyserfilm og karaktererne.” 

Det er dog ikke kun klassisk horror og spooky tegnefilm, der har inspireret Trick or Treat, men også alt fra bøgernes verden til rariteter fra livets rædselskabinet. Conti tager et par kuriositeter frem fra sit nørdekartotek:

“Vi indspillede to album om Watership Down. Dybest set har vi taget fra bøger eller endda anime. Vi indspillede endnu et konceptalbum i 2020 om Knights of Zodiac. Det er en anime, der er virkelig berømt i Italien og selvfølgelig i Japan og Sydamerika. Derfor turnerede vi i Sydamerika for to år siden. Så nørdkultur, gysernørder. 

Jeg tror, at den italienske metalscene også på en eller anden måde altid er forbundet med … melodi, ja. Med klassisk musik. Selv uden for Italien, for eksempel især i Japan og Sydamerika, forbinder de meget metalscenen med klassisk musik.

Noget sætter vi også noget i forbindelse med vores personlige oplevelser, ikke relateret til spooky ting, men bare, du ved, livserfaringer. For eksempel det sidste album, Ghosted, taler om ghosting, så selvfølgelig har vi oplevet ghosting, eller som "Make A Difference" også. Det taler om klimaforandringer og den slags ting. Det er ikke rigtig personligt, men ja, det er slet ikke uhyggeligt. På det forrige album, Creepy Symphony, indspillede vi [en sang om, red.] Peter Pan-syndromet, der grundlæggende handlede om min barndom med mine bedsteforældre om sommeren, det er gode minder fra min fortid.”

Skurke spiser også slik

Her undrer jeg mig lidt over Contis forståelse af Peter Pan-syndromet, men heldigvis kan Venturelli udrede tankefilterets tråde bag Contis udsagn:

“Vi taler om noget, der måske ikke forstås på en god måde, men vi prøver at tage det på en god måde, som gode minder fra barndommen.””

Conti:

“Ja, sangen går … 'keep alive the child, you have Peter Pan syndrome'. Så du bruger det i en sætning på en god måde. Det er sådan, vi griber livet an. Vi samler for eksempel på legetøj fra 80'erne. Det er nok en slags diagnose.”

Venturelli griner: 

“Ja, vi er nødt til at tale med en specialist, men det må vente.” 

Conti:

“Det er dybest set grunden til, at vi spiller. For at samle minder og formidle positive budskaber med vores musik. Det var det, vi prøvede på det første album, Evil Needs Candy Too. Det handler om, at ingen bekymrer sig om de onde karakterer. Men de har brug for, du ved, nogle gange har de brug for slik, og man skal behandle dem godt. Det handlede dybest set om metalhoveder, der var de onde fyre, men de har også brug for slik. Alle har en sjæl, du ved.”

Angine De Poutine

Trick or Treat har snart prøvet det meste fra et samarbejde med Alestorms Chris Bowes, som Conti også synger med i bandet Frøggë, til et cover af “Girls Just Wanna Have Fun”. Måske virker det spøjst for andre, men for Conti giver det god mening:

“Vi vil ikke spille kedelig musik, især ikke nu i AI-æraen, hvor man kan komponere et album med Suno på en uge. Vi fokuserer virkelig på at indspille noget mærkeligt, der lyder sært, men originalt. Især på den nye komposition, som vi skriver lige nu, er fokus, at når folk lytter til den, skal de sige "okay, det her er bestemt ikke AI", for ellers giver det ingen mening at komponere menneskelig, ægte "menneskelig intelligens"-musik.

Jeg tror, at AI vil accelerere musikverdenens hastighed, fordi den nye musik vil blive kedelig hurtigere end før. Heldigvis har vi stadig og vil altid have en livemusikscene, og man kan ikke sætte AI på scenen og spille musik foran folk. Det er en mærkeligt tid for musikken, men også virkelig interessant. Måske kan det være, at folk på en måde begynder at lytte til musik igen, men uden for meget overproduktion. Måske ligesom det sker lige nu med Angine De ... Poutine? Poetrina? Poitrine. Fordi de bryder markedet med virkelig forskellige produkter.”

Venturelli supplerer:

“Bestemt ikke AI.” 

Conti fortsætter:

“Det er muligt, at folk vil blive irriterede af AI-musik. Det virker for perfekt, når man hører det, og det er … okay, for meget perfektion i alting, det er ligesom, åh. Plastik. Plastikmusik. Så derfor tror jeg, jeg håber, at folk begynder at lytte til rigtig musik igen, og de mere personlige ting altid vil være nøglen.”

Fang dem på Only Fans

Spilleglæden stråler stadig ud af Venturelli og Conti her backstage, og det er i den grad glæden, der driver værket, for pengene kan ikke gøre det. Conti fortæller:

“Vi har ikke en lang turné, maksimum er to til tre uger, så det er okay, vi er ikke berømte nok til at være på turné i seks måneder. Men hvem ved, hvis det sker, så ødelægger vi nok vores familier ...” 

Venturelli:

“En skønne dag.”

Conti griner:

“Okay, nej, nok ikke, for det er ret svært for musikere generelt, men især inden for metalgenren at leve af det her. Vi er en slags lille startup. Vi lægger al indkomsten i bandet, så vi har ikke rigtig penge til at overleve privat, så alle på vores niveau har brug for en anden plan B. Heldigvis fungerer det ret godt lige nu, men det har taget 20 år at nå til det her niveau. Et startup, hvor det tager 20 år at nå et anstændigt niveau, er en total fiasko. Derfor er man nødt til at lægge passion i det.”

Venturelli:

“Det afhænger meget af, hvilke penge man kan tjene på pladerne, fra live-koncerterne og merchandise.”

Conti kommer ellers med et godt forslag:

“Vi har talt om at komme på Only Fans, men det vil nok ikke virke.”

Deres humor er sammen med de spooky vibes noget af det, der kendetegner Trick or Treat. Conti mener, at den humoristiske sans er et vigtigt aspekt af power metal-scenen:

“Power metal-scenen er en sjov scene, vi griner af os selv som musikere, så den del er virkelig vigtig. De mennesker, der laver power metal, er normalt rigtig glade.

Det vigtige for os er, at vi kan nyde vores musik. Især Creepy Symphonies. Før vi begyndte at indspille albummet, udtrykte vi den holdning, at vi skulle indspille et album, som vi ville elske at lytte til, da vi var 16 år gamle. Nu om dage er de 16-årige fyre ikke så interesserede i den her musik, men det er lige meget, vi er glade for det.”

Er der fremtid for powergenrens nørdemetal? 

Trick or Treat tør godt håbe på fremtiden, og de er selv direkte med til at give powermetallens 'pick of destiny' i arv til næste generation.  

Conti fortæller med stolthed i stemmen:

“Min søn, den ældste søn, han spiller guitar, et metalhead. Ja, 16 år gammel. Han er helt vild med det lidt mere aggressive musik end power metal, men han elsker power metal.”

Venturelli deler samme stolthed over sin familie: 

“Min datter spiller bas, hun er også et metalhead, hun lytter til ekstrem musik, ligesom det der grind metal og den slags.”

Conti fortæller videre:

“Ja, vi har en stærk scene i Italien for unge. Den er lidt underground. En ny generation. De lytter til ekstrem musik, og det er ret almindeligt, at de ikke rigtig er interesserede i sociale medier. Jeg synes, det (power metal-scenen, red.) er en ret solid scene lige nu. Den er overmættet, men den er stadig ret stærk. Selv i Italien, hvor heavy metal slet ikke findes i mainstreamkulturen, men klubberne er ofte fyldte. Jeg er optimist.”

Venturelli:

“Ja. Ikke en superoptimist, men en optimist.”

Der er altså håb for fremtidens unge. Men hvad ligger i kortene for Trick or Treats egen fremtid? Conti fremlægger planerne:

“Vi arbejder på et nyt album. Vi har en streng regel i Trick or Treat om, at hvert medlem af bandet skal komponere mindst én sang per album selv. Der er noget forskelligt i kompositionerne, alle har en forskellig metode. Vi har ikke supertravlt, fordi Ghosted udkom for præcis et år siden, og vi skal være i Japan for at promovere det, så jeg tror, at vi vil være klar med nyt materiale inden årets udgang.” 

Venturelli leverer den sidste bemærkning, der giver håb for de danske fans:

“Vi håber bare virkelig på at komme tilbage til Danmark så hurtigt som muligt.”

Vi må se, om tiden byder på slik eller ballade til powermetalgutterne i Trick or Treat og glæder os til det næste album.