RAMBUK spiller koncert på Copenhagen Metal Fest 2022.
RAMBUK - Chains

Chains

Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Thrash metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Endnu en omgang hård og stram death/thrash

Når man hører københavnske Rambuks musik, giver det mening, hvorfor de har valgt netop det navn. En tung rambuk, der hamrer nådesløst derudad med en tung og ligepå lyd, hvor der ikke er meget tilovers for en masse akustisk fis og ballade. Det kunne allerede høres på deres debut-EP, Beneath The Corpses, og kan i den grad også mærkes på dette debutalbum, Chains. Desværre er der også noget andet, der tydeligt kan høres på begge udgivelser: De elsker Lamb of God. Om der er tale om direkte kopi, kan diskuteres, men én ting er sikkert: De har fået en meget stor del inspiration fra dødskongerne. Til gengæld har Chains en mere tydelig og klart klingende produktion end Beneath The Corpses, og det viser sig både at være en negativ og en positiv ting.

Teknisk, poleret, ligefrem og ligetil

Lige fra starten af albummet bliver man hurtigt mindet om deres LoG-inspiration med groovy rytmer, finpudsede trommelyd og tekniske skill. Noget, der er vigtigt at lægge mærke til, er, hvor fuldstændigt vanvittigt teknisk og flashy trommespillet på hele skiven er. Det lyder nærmest som en computer, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, hvis man er til tech-death (hvilket det i denne anmeldelse nok ikke kan skjules, at jeg ikke er). Lige her føles den form for trommespil dog som noget, der kunne være skruet en smule ned for specielt for guitarernes skyld, da de føles som det mest interessante element på Chains.

Vokalerne skal man også lægge mærke til, fordi de, selvom de måske kan virke en smule kliché, virker ret godt. De høje skrig og dybe growls er mixet hyppigt henover hinanden og giver en aggressiv og velplaceret energi på albummet.

Bandet udviser en helt igennem flot teknisk formåen, men da både produktionen og dynamikken mellem instrumenterne er skåret så meget ind til benet, bliver der desværre ikke efterladt særlig meget rum til eksperimenteren og nytænkning. Det er ellers noget, man godt kunne savne, men det lyder, som om det er gjort med fuldt overlæg, og det er en ærlig sag, selvom det i min optik er lidt ærgerligt. Det bliver specielt bevist på åbningsnummeret “Confess”, der både har nogle meget klassiske riffs og soloer, som der ikke er noget i vejen med, men som dog føles lidt slappe. Sådan er det dog langt fra med alle numrene. Nummeret "Icarus" starter ud med et Power Trip- lignende riff, som fungerer rigtig godt med de melodiske lead-guitarer, der gør det til  et helt igennem hæderligt traditionelt death/thrash-track. Nummeret “Sic Semper Tyrannis” lægger også ud med et vanvittigt fedt picket riff, der desværre lidt bliver ødelagt af de overdrevent tekniske og “tætte” trommer. Lydbilledet, som bandet bringer frem, er både stort og episk, det må man give dem, og det er der helt sikkert også mange mennesker, der godt vil kunne lide.

På numrene ”23 and 1” og ”Rats In The Walls” når guitarerne til dels op og bliver lige så store og “komplicerede” som trommerne, og det får numrene til at blive noget nær rendyrket tech-death som helt sikkert vil falde i manges smag (måske bare ikke i min). ”Rats In The Walls” har dog nogle uhyggelige og nervepirrende melodier, der får det til at løbe en koldt ned ad ryggen på den fede måde, så helt berøvet for energi er bandet langtfra.

Et album til den traditionsglade tech-fan

Meget nytænkning og originalitet er der desværre ikke at finde på Chains, men hvis man er glad for Lamb of God og en god gammeldags gang døds-thrash med forståelse for genren, så er det slet ikke så skidt endda. Hvis der – efter min mening – er noget, som bandet fremover kunne gøre bedre, ville det måske være at prøve at komme en lille smule ud af deres comfort zone og eksperimentere en smule mere. Albummet er ind til benet, ligepå og uden så meget bullshit, og det føles også, som om det præcis er det, bandet er gået efter. Det er også fuldt forståeligt, men hvis en længere diskografi skal kunne udvikle sig på ordentlig vis, ville en smule udvikling og nytænkning helt sikkert være på sin plads.

Tracklist

  1. Confess
  2. By a Thread
  3. Icarus Flight
  4. Sic Semper Tyrannis
  5. 23 & 1
  6. Death of the Chosen
  7. Rats in the Walls
  8. Hate Me
  9. Repent