Target November

Interview med Advocacy

Advocacy

I starten af februar udkom Advocacys anden ep, Remnants – og sikke en ep. Læs med her, hvor bandet fortæller om det at have en næsten helt ny besætning, deres største oplevelser, og hvordan det er at være vildere end Meshuggah.

I har efterhånden eksisteret i en håndfuld år, men hvordan opstod Advocacy?
Søren (vokal): Jeg har ca. siden 2009 skrevet sange og materiale for mig selv, som jeg i al for lang tid var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne tillade mig at spille sammen med nogen. Jeg tror, det er lidt en ulempe ved at være nybegynder som musikant og elske progmusik, at ens idoler altid vil fremstå på et uopnåeligt niveau i forhold til ens eget udgangspunkt, og det har nok også holdt mig tilbage. Det var derfor først i slutningen af 2015, mens jeg var ved at skrive speciale, at jeg tænkte: “Nu skulle det være eller aldrig!”. Her lykkedes det mig at finde nogle medmusikanter med en fælles interesse for det proggede, hårde og melodiske. Og ja, så er der lige pludselig gået fem år med to gange Emergenza og koncerter, to ep’er samt løbende ændringer i lineup.  

I spiller en meget tilbagelænet type prog. Hvilke bands er I inspireret af?
Juelsgaard (bas): Death, Haken, Alkaloid, Revocation, Ne Obliviscaris. Generelt noget hurtig, besværlig død.

Locher (guitar): Between the Buried and Me, Avenged Sevenfold (den havde I ikke set komme) og en masse forskellige prog- og melodødbands.

Louis (guitar): Udover ovennævnte: Periphery, Tesseract, The Human Abstract, Protest the Hero, Dream Theater, Painted in Exile, Artificial Language, Cynic, Killswitch Engage.

Andreas (trommer): Primært symfonisk metal som Nightwish, Rhapsody of Fire, Within Temptation, men også noget lidt mere emo/punkrock som Paramore og Evanescence.

Søren: Jeg er inspireret af Tool, (ældre) Opeth og Pain of Salvation.

Remnants byder på en nærmest helt ny besætning. Hvordan har dette påvirket sangskrivningen og tilblivelsen af ep'en?
Søren: Ep’en har faktisk været undervejs i lang tid, hvor nogle af sangene skulle have været indspillet i et booket studie i sommeren 2018 allerede. Der har dog været et stort skift i lineup, bl.a. grundet en skadet trommeslager, der måtte give afkald på stolen til sidst, samt folk, der faldt fra undervejs grundet manglende tid og/eller motivation. I 2018 var bandet dog så heldigt at få Peter Juelsgaard med, som var klar på at tage kasketten på som producer i forhold til at lave indspilningen selv. Her nåede vores tidligere trommeslager at indspille trommerne i Monorama, og så har de tracks ligget lidt hengemt. Op til det havde vi fortsat leget videre med numrene, og på sin vis har det haft den fordel, at numrene er blevet langt stærkere og mere dynamiske sammenlignet med, da vi i første omgang skulle indspille dem. På den anden side har processen taget meget længere tid, end den ville have gjort, hvis vi havde betalt 1-2 uger i et studie. Så jeg synes, der har været både fordele og ulemper ved at have indspillet selv. Men ep’en har sgu været det hele værd. Er meget stolt.   

I har inkluderet en liveindspilning af nummeret ”Never Ensured”, optaget ved Monorama Rocks i 2019. Hvorfor har I valgt at inkludere en liveindspilning?
Søren: “Never Ensured” var et af numrene på den første ep, som vi legede videre med i øveren, og som vi synes fik et kæmpe løft ved at lave ændringer i introen samt øge tempoet. Samtidig var liveversionen spillet af vores nyeste lineup, og jeg synes, det var en god måde at danne bro mellem den gamle ep og det nye Advocacy ved at inkludere en livesang.

I vores anmeldelse har vi kastet 8 ud af 10 kranier efter Remnants. Hvad er I mest stolte af på ep’en?
Juelsgaard: Personligt er det ”Spoils of War”. Jeg elsker kompositionen og de dynamiske skift. Stille intro, lidt rock’n’roll i omkvædet, varierende midterstykke, bassolo og så ellers hammer på! Jeg elsker det!

Locher: Det mest magiske øjeblik på ep’en er for mig sidst i ”Corrupted”, hvor et længere clean-stykke afløses af et lækkert Peter Juelsgaard-growl efterfulgt af en smuk opbygning til bassoloen.

Søren: Det er sgu svært. Synes, jeg i løbet af processen har nået at knuselske hvert nummer og blive lidt småtræt af det efter at have hørt det igennem utallige gange. Jeg har svært ved at vælge en favorit, og det er nok mere særlige stykker frem for sange, jeg er glade for. Derudover var introen en meget sen tilføjelse til ep’en, som jeg skrev med lidt tømmermænd en lørdag eftermiddag. Er virkelig glad for, den nåede at komme med. 

Hvad har været den største oplevelse med Advocacy indtil videre?
Søren: Din anmeldelse er helt sikkert på top 10. Det er altid fedt at høre andre værdsætte noget musik, som i sidste ende jo nok er lidt mere introvert sammenlignet med mere kommercielt eller ligeud-ad-landevejen-musik. Ellers var det fedt at nå til finalen på Train i Emergenza 2017. Det gav et kæmpe selvtillidsboost, at vores musik kunne nå folk fra scenen, på trods af at vi ikke havde meget erfaring. Det har vi fået, og første del af Emergenza 2020 har bestemt også været fed. VMF i 2018 var også en oplevelse, men desværre også på den frustrerende måde, at jeg blev ramt af sygdom, så det blev ikke helt den oplevelse, jeg havde håbet. Publikum var til trods for dette virkelig fantastisk!

Juelsgaard: Eller også var det, da folk kom og ville købe merch af os til Emergenza i år, efter vi havde spillet et superfedt sæt! Opbakningen og det at være nået til, at folk gider betale penge for vores lort, det er også fedt! Eller at den ep, jeg har produceret, bliver beskrevet som “utroligt vellydende og velproduceret”! Der nåede mit ego et nyt niveau!

Locher: Enig i koncerterne. Vi har også hygget os meget i Louis’ kælderværelse med indspilning og ideudvikling.

Hvordan har I det med at være vildere end Meshuggah?
Søren: Jeg vil godt nok ikke vove at påstå at være vildere end Meshuggah. Dem og så måske The Dillinger Escape Plan har efter min mening topposterne inden for skæv, men stadig utrolig groovy og vanvittig ekstremmusik. Men hvis nogen kan høre en Meshuggah-inspiration eller synes, vi laver noget, der bare lugter lidt derhenad – then pour some ‘shuggah on me, fordi så er jeg sgu stolt. 

Juelsgaard: Hvor bliver de headline-invitationer af?!

Er I allerede begyndt at tænke over, hvad næste udgivelse for Advocacy skal være – en ep eller en fuldlængde?
Søren: Jeg synes både en ep og en fuldlængde er dragende. Min oplevelse er, at ep-formatet i dag passer godt til musikverdenens Zeitgeist, hvor der helst ikke skal gå for mange år imellem udgivelser (ahem, Tool!). Her er det på en måde tiltalende for mig at skrive 5-6 stærke numre og så udgive en ep hvert år, frem for at der ligger et længerevarende pres om at skrive én lang ep på 45 minutter, som skal holde hele vejen igennem. Samtidig har jeg en nostalgisk forkærlighed for det at lytte en hel skive igennem, særligt i prog rock- og prog metal-musik, og vores enkelte numre bliver for tiden længere og længere, så måske det helt automatisk kommer til at give mening med en fuldlængde? :)

Nu der forhåbentlig ikke går så længe, inden coronakrisen er drevet over, er I så ved at planlægge nogle koncerter?
Søren: Inden alt det her pis startede, så var vi både i gang med Emergenza Festival og i færd med at planlægge nogle koncerter i sommeren samt tilmelde os nogle flere konkurrencer eller festivaler. Det er bestemt vores plan at fortsætte det, når vi er tilbage. 

Juelsgaard: Vi pønser også på at arrangere nogle enkelte koncerter med andre lokale bands. Flere har allerede meldt tilbage. Vi vil ud på scenerne, så jeg kan råbe publikum ind i hovedet!

Hvor er Advocacy om fem år?
Juelsgaard: Jeg ser et velkørende Advocacy med koncerter og udgivelser til den tid. Musisk vil jeg gerne presse grænserne lidt mere for, hvad vi kan lave, inkludere flere tre- og fireparts harmonier, udvide, hvad vi kan gøre med flere vokalister, og udforske musikken. Og så er der masser af progfans i Danmark, jeg endnu ikke har råbt af fra en scenekant!

Søren: Om fem år er jeg jo en gammel mand på 37 år, som måske har et par børn, men Advocacy er sgu noget, jeg gerne vil blive ved med at bruge tid på de næste mange år. Jeg vil håbe, at vi har nået et punkt, hvor vi har spillet nogle større festivaler i DK og måske endda har spillet i udlandet.

Locher: Da vil vi have indspillet polyrytmik i primtalstaktarter og have udvidet Andreas’ rytmekasse med samtlige eksotiske slagtøjsinstrumenter. Og måske have opnået at skrive en sang på under fire minutter.

Tilføj kommentar