Copenhell Special: Solbrud

Vi fortsætter med anden del af vores interviews af danske metalartister, som har spillet på Copenhell. De sætter ord på de tanker, som går gennem hovedet, når man står på én af landets absolut fedeste scener. Vi fortsætter med Tobias og Ole fra Solbrud

Hvem er I, hvilken genre spiller I, hvornår spillede I på Copenhell og på hvilken scene?

Tobias: Vi er Solbrud, [og vi spiller black metal]. Vi har spillet to gange på Copenhell – i 2011 og 2015. I 2015 spillede vi på Pandæmonium-scenen.

Hvilke tanker gik der gennem hovedet på jer dagene op til festivalen, da I skulle spille for første gang?

Ole: Jamen, vi var rimelig spændte på at skulle spille. Vi havde været på festivalen selv før, så det var bare en super fed mulighed. Vi var spændte og ville bare gerne gøre det godt. Det var nok det, vi tænkte mest på.

Hvordan var det at stå på scenen?

Ole: Det var fedt! Det var hurtigt overstået på en eller anden måde, ha, ha. Vi gik derop, og så var det færdigt. Så gik vi bare ned igen og tænkte: ”Det var mega vildt!”. 

Hvordan oplevede I publikum og stemningen, da I stod på scenen?

Ole: Der var en stor forskel på første og anden gang, vi spillede. Det var klart federe med hensyn til publikum i 2015, end det var i 2011.

Tobias: Der var god stemning, og det var intenst. Selvom det er en stor festival, var det på en måde intimt, fordi vi stod meget tæt på publikum – også selvom det var en høj scene.

Ole: Det var også et fedt tidspunkt, vi spillede på; vi spillede til midnat, så vidt jeg husker. Så setuppet var godt, og folk så ud til, at de syntes, det var fedt. Vi syntes, det var fedt! Det gik bare op i en højere enhed.

Når man står på scenen, hvad skal man så for alt i verden undgå?

Tobias: At strømmen går! Det skete første år, vi spillede der. Det var ikke super optimalt…

Ole: Nej, det var sgu lidt nederen, ha, ha. Det ødelagde stemningen lidt, at vi blev afbrudt midt i det hele og først kunne spille igen 10 minutter senere. Det føltes som flere timer! Så det skal helst ikke ske.

Hvad har været den sjoveste oplevelse for jer som band på Copenhell?

Ole: Jamen, det var vel bare at spille.

Tobias: Ja! Der er ikke så meget mere end det, for resten af tiden er man jo bare på selve festivalen. Som band er det eneste klimaks at spille selve koncerten, og derefter er man jo egentlig bare en festivalgænger ligesom alle andre.

Ole: Men det er klart, at det er mega fedt at spille – og så på en festival, man alligevel ville have taget til for at høre musikken. Det er vildt selv at få lov til at være en del af de optrædende og publikum på samme tid.

Tobias: Ja, man ser det fra begge sider.

Kan Copenhell noget, som ingen anden festival kan her i Danmark?

Ole: Den kan altid sørge for regn om lørdagen i hvert fald! Det er en fed udendørsfestival, hvor det kun er metal …

Tobias: … Det er måske den eneste danske metalfestival, der har et stort budget at gøre godt med. De kan trække nogle lidt større navne, hvor mange af de andre metalfestivaler primært trækker mindre navne. På Copenhell kan der være lidt af det hele. Det er måske det, der gør, at den skiller sig ud i forhold til mange af de andre festivaler.

Er stemningen på Copenhell unik?

Ole: Jamen, det er jo en udendørsfestival. Der er også indendørsfestivaler – som Aalborg Metal Festival eller Royal Metal Fest. Men det er altid noget andet, når det er på en klub. Jeg ved ikke, om Copenhell kan et eller andet specielt, men der er bare en speciel stemning, når det er udendørs – og metal, vel at mærke. Det er jo ret fedt at sidde ude i solen at drikke øl!

Hvilke tre bands må publikum ikke snyde sig selv for i år?

Tobias: Slægt.

Ole: De skal se Slægt. Og så skal de se Myrkur og Batushka. Det bliver fee’!

Har I nogle gode råd til de bands, der spiller på Copenhell for første gang?

Ole: De skal øve sig.

Tobias: Ha, ha! De skal tage sig sammen!

Ole: De skal bare ud at fyre den af.

Tobias: De skal egentlig bare lade være med at tænke på, at det er noget specielt, og bare spille som de ville gøre, hvis det var på en mindre scene. Det er som regel det, der kommer det bedste ud af.
Vær true over for dig selv, ha, ha.