Brainstorm

Brainstorm

I anledningen af Brainstorms nye album, "Liquid Monster", lavede jeg et interview med guitarist Todde og hørte til det nyeste fra de gæve tyskere.

heavymetal.dk (HM):
Jeres nye skive synes en del mere fokuseret end "Soul Temptation".

Todde Ihlenfeld (TI):
Vi skrev det meste af pladen på den forrige turne, jeg tror det er derfor at pladen synes som ud af et stykke, som en mur af lyd og energi.

HM:
Andy's stemme lyder også bedre end før - har han trænet?

TI:
Andy arbejder altid meget hårdt på at holde hans stemme i træning, specielt når det kommer til live shows, så jeg tror det kommer sig af at Andy er i konstant træning og har en professionel attitude.

HM:
Kunne du fortælle lidt om pladens sange?

TI:
Sangene er meget forskellige på pladen. Kraftfulde groovende rytmiske monstre som “Worlds Are Coming Through", “Inside The Monster" og “Pain Side". Hurtige dobbelt bas drevne kick ass sange som “Lifeline", “Despair To Drown" or “Even Higher", atmosfæriske og episke sange som “Burns My Soul", “Invisible Enemy" or “Mask Of Life". Til sidst melodiske stykker som “All Those Words" or “Heavenly", så som du kan se er der alt på denne plade som der skal være på en alltime klassiker.

HM:
Jeres nyeste single er kommet på hitlisterne, hvad betyder det for jer?

TI:
Det gør os umådeligt stolte, det er forbløffende som bandet er vokset med årene.

HM:
Hvad er ideen bag jeres nye covertegning?

TI:
Der er ikke nogen generel ide bag tegningen, det er bare et fedt cover... Ok, ok, jeg spøger bare - coveret passer perfekt til titlen og de nye sange. Det blev tegnet efter at sange og pladens titel var fastlagt.

HM:
"Despair To Drown" og "Heavenly" stikker ud fra resten af sangene, da den førstnævnte har en slags thrash feeling over sig og "Heavenly" fordi det er en ballade.

TI:
Vi har også haft sange som ovennævnte på vores tidligere plader. "Far Away" fra "Ambiguity" pladen var også en meget smuk ballade og "Bring You Down" fra "Hungry" var også en ret så thrashet sang.

HM:
På jeres single, "All Those Words" har i desuden coveret Judas Priest balladen "Before The Dawn" (Killing Machine), hvordan kom i lige på den sang?

TI:
Vi er alle store fans af bandet, men det var Andy der kom op med ideen om at lave et cover af denne sang. Resultatet kan sagtens lade sig høre i mine øjne.

HM:
I skal på turne med Mercenary og At Vance (touren er netop overstået, -red). Ser i frem til at turnere med disse bands?

TI:
Ja, turneen med dem går udmærket, især Mercenary er et fedt band og nogle virkeligt flinke fyre.

HM:
Kan du lige give os detaljerne om jeres nye video?

TI:
Vi skød videoen til "All Those Words" i en gammel kulmine i Tyskland, hvilket var en fed location med en meget speciel atmosfære over sig som passede fedt til sangen.

HM:
Det sidste ord overlader jeg til dig.

TI:
Vi nød meget at spille i København og jeg lover jer danske læsere at vi nok skal komme tilbage så hurtigt som muligt. So long – stay heavy!