Copenhagen Metal Fest - Spitanger

Spit

Spitanger er et relativt nyt band på den danske metalscene – men det er til gengæld sammensat af ualmindeligt rutinerede kræfter. Erfaringer fra turnéer med Mnemic, Euthanasia, Fury, Volbeat og mange flere, giver dem en solid baggrund for at fræse scenerne op i det ganske land – og det gør de!

De spiller en fed blanding af groove og metal krydret med såvel grunge som rock. De har dermed ramt en lyd, der måske nok sender tankerne omkring Deftones, In Flames og Pantera, men de lyder altid helt som Spitanger. Både på deres albums og til deres koncerter gennemsyres stemningen af en kærlighed til kunsten og musikken. Så er du træt af drengerøve, der tror, at det der med at spille musik, det kommer af sig selv – så sving forbi, når de rutinerede mænd (!) inviterer til dødsbal. Kvartetten er stærkt samspillet, de byder på tonstunge riffs og mørke øresønderrivende brøl og noget så sjældent som skarpe og vedkommende tekster. De erfarne herrer leverer dermed tonsermetal af højeste kaliber, og vi kan helt ærligt ikke vente med at se dem fyre den af på scenen til årets CMF.

I forbindelse med denne artikel, har vi stillet bandet nogle spørgsmål vedr. den danske scene og Copenhagen Metal Fest.

Hvordan ser I på nuværende tidspunkt den danske metalscene?
Den danske metalscene er et spændende sted lige i øjeblikket, samtidig med at den lidt virker til at spænde ben for sig selv i forhold til de lidt større danske artister. Der er et væld af spændende nye kunstnere i underskoven af scenen, som forhåbentlig snart laver så stort et overtryk, at låget springer af. For det føles lidt som om at man fra de diverse kommercielle platforme lige pt. ikke rigtigt vil give plads til de små, eller mellemstore for den sags skyld, spirende talenter - eller i hvert fald helst ikke til mere end et band om året. Og så er det jo svært at komme videre med sin musik, som et nyt upcoming band. Det er også trist for scenen generelt, den skriger på nye talenter efterhånden. Hvis bare der dog var nogen der lavede en festival for unge nye talenter...

Hvad kan den danske metalscene, som er værdifuldt for den internationale metalscene?
Det som vi altid har kunnet på den nordiske scene. Vi har altid haft dygtige musikere, med et højt teknisk og kreativt niveau, samt vi også er rigtigt gode til at organisere os og håndtere de mere forretningsmæssige og manager-mæssige opgaver omkring det at udvikle sig som musiker og band, som jo er mere relevant end nogensinde. Og det er vi ikke blevet dårligere til med årene, tværtimod. Udlandet, ikke mindst tyskland, ser med stor interesse på nordiske bands, hvoraf Danmark, til trods for mindreværds-komplekser overfor resten af norden, trods alt også hører til.

Hvordan udvikler den danske metalscene sig i øjeblikket?
Der er som sagt en overflod af talent og målrettethed, især i den nye generation. Udfordringen er pt. at mange af disse bands ikke får lov at komme til øre og ud at spille. Scenen har ellers brug for mere fornyelse og flere talentfulde større bands, især hvis den skal stå stærkere i udlandet, ligesom Sverige f.eks. Her er det som altid en udfordring at Danmark er så lille et marked. Heldigvis ligger verdens tredje største marked lige ved siden af os

Er der en særlig genre, som skiller sig mere ud end de andre?
Nok snarere det, at der er så mange forskellige subgenrer til stede i undergrunden, er ret unikt i øjeblikket, mere end det er en genre der er specielt progressiv.

Hvordan har den danske metalscene ændret sig siden I startede (enten positivt/negativt)?
Haha, well – Nu er Spitanger jo ikke mere end 4 år gammelt, men hvis vi ser tilbage på fra hvor vi startede med at spille hegn, tilbage i start halvfems, så kunne det sgu kun gå en vej, og det var frem. Dansk metalmusik var fuldstændigt undertrykt på det tidspunkt, med undtagelser for nogle få bands som f.eks Illdisposed og Konkhra f.eks. Det var sgu ret håbløst tidspunkt at begynde at spille metal på faktisk. I dag er det jo en helt anden snak! På mange måder er metalmusik, om end måske ikke ligefrem bredt konsumeret, men i hvert fald så accepteret af det store main stream publikum. Det er så på både godt og ondt, kunne man jo være lidt fræk at sige.

Der popper flere og flere festivaler op i Danmark, især i metalmiljøet. Hvad synes I om det?
Utroligt at folk gider kaste sig ud i at arrangere den slags, men der må jo være dem der mener der er brug for det... Spøg til side, så er det svært at finde noget negativt i det, så længe de er relevante og har et publikum, så er det vel bare at give los!

Hvad tænkte I, da I blev inviteret til Copenhagen Metal Fest?
Nææh, det var en overraskelse, haha!? Nej pjat, vi har faktisk vidst at vi skulle spille der fra starten før nogen andre, men det der er relevant for os mest af alt, er at få lov at optræde sammen med det her fantastiske line-up af fremragende danske artister, gamle som nye, som CMF har formået at sætte sammen. Det er sgu en stor ære for Spitanger at være en del af det, og vi er i øvrigt bare taknemlige for at festivalen er blevet realiseret. Det er jo superfedt i sig selv!

Nogle af de deltagende bands på CMF har været tilstede på den danske metalscene i flere årtier. Ser I op til bands som disse (Artillery, Illdisposed) og ser i disse som inspiration?
Som nævnt tidligere har de jo altid været en del af vores musik mæssige opvækst som band og musikere gennem årene, og vi har endda turneret med de fleste af dem også. Men hvis vi skal være helt oprigtige, så har Spitanger nu altid hentet mest inspiration fra udenlandske bands som f.eks. Testament, Pantera, Slipknot, Lamb Of God etc. på den ene side, og At the Gates, In Flames, Entombed, The Haunted etc på den anden. - bare for at nævne et par få stykker.

I er godt på vej op af metal-stigen. Hvordan når I toppen og hvad kan vi forvente af jer som band, når I når derop?
Den eneste top vi når, er sikkert kun den som man bliver endnu mere tyndhåret på - end vi er nu! – Og det siger ikke så lidt for vi har 2 skaldepander i bandet, haha! Nej men altså, hvad handler det hele egentlig om – at nå toppen?! Der er jo ikke penge i det alligevel, så hvis vi ikke gjorde det fordi vi elskede det, og grundlæggende ikke kan lade være, så var vi sgu nok sprunget fra for længe siden. Der er sgu kun en Volbeat succes historie alligevel, og den beholder de bare. Vi skal ud og spille noget hegn, have det fedt med publikum og skrive noget fed musik, mere kompliceret er det sgu ikke. Dog ikke at forveksle med at vi er ligeglade med det hele, absolut ikke. - Vi forsøger at lave kunst jo, tro det eller lade være, og det tager vi faktisk ret seriøst.

Tilføj kommentar