Top-3: Thea Oborski 2023
Træerne vokser ikke ind i himlen, men næsten
Metallens fagre rige er præget af en frodig flora og fauna, hvor et hav af forskellige arter lever side om side og har mulighed for at vokse sig store og stærke. Årets høst tyder dog på, at de store gamle træer allerede har fundet deres plads i nedbryderfødekæden, mens skovbundens frugtbare muld giver nye planter rig lejlighed til at spire og slå rødder. Ligeledes har det i år særligt været debutanter eller mindre etablerede bands fra ind- og udland, der har fundet deres vej ind på min cd-hylde og ind i mit hjerte.
Årets danske udgivelser
3.-plads
Trold – Der Var Engang...
Jeg indrømmer gerne, at jeg først var yderst skeptisk, hvad Trolds musik angår. Særligt på grund af deres noget pjattede image havde jeg ikke regnet med, at det ville være noget for mig. Men efter jeg havde set dem live i Mejeriet, Sønderborg den 15. september, besluttede jeg mig for at give deres anmelderroste plade Der Var Engang… en chance trods mine fordomme. Og det var en god idé, for albummets eventyrlige fortælleteknik er helt enestående, og i kombination med brugen af folkinstrumenterne får man et absolut uimodståeligt slutprodukt. Min antipati over for deres musik har jeg altså for længst lagt bag mig, da ikke engang jeg kan modstå den veleksekverede kombination af humor og musikalsk kunnen.
2.-plads
Timechild – Blossom and Plague
Med Blossom and Plague har Timechild skabt en emotionel, musikalsk stærk og utrolig smuk plade, der uden tvivl bliver bedre og bedre for hver gennemlytning og er en meget værdig efterfølger til deres debutplade And Yet It Moves. Det, der især taler til mig, er den elegante kombination af old school- og prog-rock, der gennemgående er flot afbalanceret og bidrager til pladens unikke udtryk. Efter at have hørt albummet i en uendelighed siden september og læst et interview, der er blevet offentliggjort i Gaffa i forbindelse med udgivelsen, er det blevet klart for mig, at den trykkende fornemmelse, som jeg beskrev i min anmeldelse, er intenderet fra gruppens side – og det er intet mindre end genialt! Yderligere evner kvartetten at reproducere pladens autenticitet og kvalitet i liveoptrædener og overgår det sågar, hvilket de har bevist gang på gang. Hvis det altså gjaldt om at vælge årets liveband, kommer Timechild definitivt ind på en førsteplads i min bog.
1.-plads
Vansind – Mørket
Midt i november udgav de garvede musikere fra Vansind deres debut, Mørket, og allerede fra første lyt var jeg 100 procent overbevist! Her har vi en fantastisk folkmetal-skive, der rummer alle de elementer, som ethvert ordentligt folkmetal-album har brug for: Du får fløjte og sækkepibe af allerfineste slags, to vokalister og et lyrisk univers som taget ud af de gamle sagaer. Det betyder, at du faktisk kan gå hen at lære noget, hvis du lytter til bandets tekster! Og der er ingen undskyldning, da de synger på dansk. Hver eneste sang er en sand perle, og med dette album har Vansind i den grad etableret sig som et flagskib inden for dansk folkmetal.
Årets internationale udgivelser
3.-plads
Owlbear – Chaos to the Realm
Chaos to the Realm fra de amerikanske powermetal-debutanter Owlbear kom som en sand overraskelse, da jeg som så ofte var på tur på YouTube for at finde ny musik og så det meget lovende albumcover til bandets debutplade, der udkom i august. Og jeg blev på ingen måde skuffet, for kvartetten har på Chaos to the Realm formået at indkapsle alt dét, jeg knuselsker ved god, gammeldaws episk powermetal. Det skorter altså hverken på hårdtslående guitarsoli, buldrende trommer eller en kraftfuld melodiøs vokal, der alle får lov til at skinne i en formidabel produktion med kant. Især Katy Scary er værd at bide mærke i, da hendes stemme ganske vist ikke er stereotyp powermetal-agtig, men til gengæld helt unik og passer perfekt til Owlbears musik, der er US-power krydret med elementer af speed- og oldschool heavy metal.
2.-plads
Feuerschwanz – Fegefeuer
Fegefeuer markerer uden tvivl et nyt kapitel i Feuerschwanz’ karriere med en (lidt) mere seriøs tilgang til musikken – og det klæder dem i den grad! Meget af bandets identitet som folkmetalband med deres ubarmhjertige sækkepibe, virtuose violinpassager og tekster med et lille glimt i øjet har de dog bibeholdt og finpudset, så bandet kører derudad som en velsmurt maskine. Og selvom alle sangene passer perfekt sammen som et puslespil, får man som lytter et varieret og alsidigt lydbillede, der strækker sig fra powermetal med rock-schlager-flair over folkmetal til tunge og mørke toner. På trods af at sproget er tysk, er det ikke noget problem at skråle med på sangene, selv om man ikke har sprogøre. Så med denne plade lever sydtyskerne i hvert fald op til deres ubestridte titel som “Tysklands hotteste band”.
1.-plads
Celestial Wizard – Winds of the Cosmos
Som Heavymetal.dk’s uofficielle powermetal-anmelder var jeg i starten af året på udkig efter nye spændende power-udgivelser, som vi ikke måtte gå glip af. I den sammenhæng faldt jeg rent tilfældigt over den amerikanske kvintet Celestial Wizard, der i januar udgav deres anden plade, Winds of the Cosmos. Bandnavnet matchede ganske vist mine forventninger til en udgivelse i denne genre. Da det kom til stykket, var dette ikke blot en hvilken som helst power-skive; det var en unik og energiladet kombination af døds- og powermetal, hvor den gutturale, rå vokal og de melodiøse guitarriffs komplementerer hinanden perfekt og skaber en helt særlig stemning, der bliver forstærket af bandets to vokalister, som er forskellige, men begge meget stærke i deres udtryk. Min begejstring for dette album vil ingen ende tage, hvilket min Spotify Wrapped også bekræfter: Winds of the Cosmos er den plade, jeg har lyttet mest til i år.
Boblere
Jeg har samlet årets højdepunkter på en playliste med blandt andet Night Demon, Megaton Sword og Grymheart.