Within Y - Extended Mental Dimensions

Extended Mental Dimensions

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Death metal
Spilletid:44:20
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Sverige, Gøteborg, Melodisk Død - ikke igen! Eller dog, Within Y er ved første øjekast endnu et eksemplar på at svenskere har for meget fritid, men hvad der overfladisk betragtet virker som forældet og overflødigt viser sig efter et par lyttere at være ikke så ringe endda. Det er nu heller ikke så mærkeligt når man har en mand som Thim Blom (Gardenian) i sine rækker, da hans eks band jo stod for døds bly af højt kaliber. Within Y lyder nu også som et sammensurium af Gøteborg scenens store drenge som In Flames, At The Gates og Dark Tranquillity, dermed er det også sagt at det ikke lige er den mest originale plade vi har med at gøre her. Det er også først på den sidste del af pladen at man virkelig åbner for godteposen, disse numre er for mig mere friske og indeholder flere spændende ideer end den lidt for standardiserede første halvleg. Produktionen er forbavsende god for et debutband og kan sagtens stå op ved siden af de store drenges, det samme gælder selvfølgelig for udførelsen. Hvis man skal tjekke pladen vil jeg råde til at høre nummeret "Behold", som indeholder en superfed Wah solo der minder mig om Metallica's salige "Master Of Puppets" dage. Alt i alt et godt debut album som stadig lader en masse til at kunne forbedres, så forhåbentlig får Within Y taget alle de gode ideer fra den sidste del af pladen til at kunne række på en hel plade næste gang.