Old habits die hard
Wasted er en gammel traver i dansk metal. Startet i 1981, sat på pause i 1984, genoptaget i 2013 og bagefter igen i 2019 har ”mørkemændene”, som sanger Michael Sonne kalder dem, nu udgivet deres fjerde album, The Haunted House. Vi var her på redaktionen ikke synderligt begejstret for den foregående Electrified-skive, så det bliver spændende at se, hvad denne skive kan byde på.
En klar forbedring
Det er ikke følelsen af at blive blæst bagover, man får, når man lytter til The Haunted House, men derimod en følelse af forbedring. Musikken bærer stadig meget præg af inspiration fra fordums helte som Mercyful Fate, men denne gang har der også sneget sig noget, der minder om de nyeste udspil fra bands som Saxon og Judas Priest, ind.
Numre som ”Mr. Black” og ”Nailed to the Cross” har fede instrumentale passager og holder instrumentalt hele vejen igennem. Men det er, som om der har været gode og dårlige dage i studiet for sanger Michael Sonne, som ikke helt får det udtryk igennem, han forsøger. Vokalen har ikke altid den power, som den skal have, og sangskrivningen i ”Nailed to the Cross” gør det heller ikke ligefrem bedre. Wasted ville, som en generel note, have rigtig godt af en ekstern sangskriver.
Dette er dog med en enkelt undtagelse: Nummeret ”Coffin Maker” er et virkeligt stærkt nummer, og havde skiven været mere som dette og mindre som de andre førnævnte, havde der været tale om et album i absolut topklasse.
Det genindspillede nummer ”The King” er desværre en lidt fortærsket kliché. Man har bare hørt numre som det her alt for mange gange til, at det kan være spændende igen. Ikke flere genindspilninger, Wasted, mere ”Coffin Maker”!
Svært at skille sig ud i mængden
Jeg har stor forståelse for, at man spiller musik, som man voksede op med, og som ligesom ligger lidt ”i blodet” på en. Men for at Wasted skal kunne skille sig ud fra dem, de konkurrerer imod i genren, er der noget vej endnu, mest af alt på sangskrivningsfronten. Der skal ikke være flere rim på linje med Manowar, men derimod mere fandenivoldskhed. Musikken spiller, vi skal bare have resten med.
