Vista Chino (tidligere Kyuss) i gigantisk comeback
Forskellen på pop og rock
Når popmatters giver et rockalbum karakteren: 6 ud af 10... Så er jeg nogenlunde sikker på én ting. Chancen for at albummet er helt igennem fremragende er rimelig… god. Særligt når bandet består af tidligere medlemmer fra det legendariske band Kyuss. Og ganske rigtigt. Der er heldigvis forskel på pop og rock. Peace er et fremragende album.
Kyuss i en ny opsætning
Vista Chino er udløberen af et slagsmål mellem de tidligere medlemmer fra det legendariske stoner rockband Kyuss, og for at gøre en lang historie kort. En gang imellem sker der nøjagtig det samme for rockmusikere, som man dagligt oplever på et børneværelse. Alle får pludselig den ide, at nu er dét mit - “Jeg-så-det-først-logikken".
På børneværelset løses problemet med en omgang boller og saftevand. For et rockband er det noget anderledes. Rettighederne til bandnavnet Kyuss endte i skrig, skrål og rettergang. Efter afgørelsen gav dommeren følgende råd til den tabende part:
"It may be in defendants’ best interest to begin re-branding under a new name."
Derfor er forsanger John Garcia og trommeslager Brant Bjork nu en del af Vista Chino. Men alle kender bandet som "dem-der-der-engang-spillede" i Kyuss (og efterfølgende Kyuss Lives!.)
En slags debut med andre ord, men det skal man ikke lade sig snyde af. Det her er noget af det bedste vi har hørt siden Kyuss forliste i midthalvfemserne, og stilen er nøjagtig som man kunne håbe på. Guitarbaseret stoner rock med John Garcia i spidsen
Knivskarp produktion
Vista Chino har ikke forsøgt at overgå de mange andre stonerbands som er fulgt i kølvandet med sløset produktion og støjende opsætning. Produktionen er krystalklar, men naturligvis ikke så poleret at popmatters fangede det. Svært imponerende og godt set af grundlæggerne af genren.
Repeat-knappen
Peace er en samling guldklumper som minder mig om, hvorfor Kyuss var så skelsættende og har betydet så meget for rockmusiken. Numre som “Planets 1 & 2”, “Adara”, “Dark and Lovely” og “Barcelonian” har kørt på repeat de sidste mange dage, og der er kun én kur imod det: Der bliver trykket voldsomt på repeat knappen i de her dage.
VISTA CHINO - Sweet Remain (Official) | Napalm Records:
Kommentarer (2)
Jens Pallesen
Tidligere anmelder
Indlæg: 15
Ja det er fedt!
Ja det er fedt!
Jens Pallesen gav Vista Chino - Peace 9/10.
Jesper Bækgaard
Tidligere anmelder
Indlæg: 14
Ja, det er nemlig fedt.
Ja, det er nemlig fedt. Selvom det er et debutalbum har jeg oplevelsen af, at det er et "Greatest Hits" album jeg har smidt på.