Solid som et krigsskib

U.D.O er efterhånden nogle gamle mænd. De blev dannet da Udo Dirkschneider forlod Accept i 1987. De er i mellemtiden blevet mindst lige så store, og står i dag med en god bunke klassikere, og har bevæget sig over i power metal genremæssigt. I dag, efter en lang række albums, er de nået til 14. studiealbum Steelhammer, og man kan høre de stadig har nogle år i sig endnu.

Albummet lægger ud med titelnummeret "Steelhammer" og et ganske fint riff. Nummeret er fra start meget solidt, og med et vist tryk på. Vokalen er en af de sjovere af slagsen. Den er høj, men samtidig rug, som om Rob Halford (Fra Judas Priest) gjorde et halvhjertet forsøg på at growle. Guitatsoloen er en af de langsommere, men er teknisk god. Omkvædet er ikke særlig kreativt, men det dæmmer det solide nummer godt op for.Næste nummer "A Cry Of A Nation", er lige så solidt, med en ganske fin tromme-intro. Nummeret er mere stille, men stadig med fine riffs, og den sjove vokal. Der kommer dog lidt kor på i omkvædet. Guitarsoloen er væsentlig hurtigere, men er faldet lidt i kvalitet. Tredje nummer er lidt hurtigere, men mindre solidt end de andre to. Riffsne er lidt bedre, men det er vokalen ikke. På omkvædet bliver musikken meget headbanging-venlig, og det kan det anbefales at man benytter sig af. Her finder vi også den mindst kreative guitarsolo på albummet indtil videre. "Basta Ya" er mere atmosfærisk, men stadig med tryk på (som U.D.O. nu kan lave det), "Heavy Rain" er meget stille og har endda klaver. Her finder vi også den bedste præstation på albummet. Og sådan varierer det, lige fra industrielle elementer i "Devils Bite" til det mere rytmiske og seriøse på "Timekeeper". Albummet varierer, både i tempo og kvalitet, og alligevel formår det at være ret ensformigt. Riffsne og solid-heden fejler dog intet gennem hele albummet.Albummet slutter af med "Book Of Faith", som er et meget stille nummer, primært med bass og bongotrommer. Vokalen hvisker i staren, men går tilbage den sjove stemme igen. Nummeret er meget groovy, og egentlig en passende måde at slutte albummet af på. Alt i alt slipper U.D.O rigtig godt fra de småfejl og ensformige sange de laver på Steelhammer. Der er tempo på, de er møgsolide, og så er de samtidig lyttervenlige. Riffsne og guitarsoloerne er heller ikke til at klage over. Og hvis man køber albummet kan man samtidig få sig en god griner over vokalen.

Metal Machine er et af albummets langsomme men solide numre.