Farvedøv må komme senere
Det psykologiske begreb synæstesi defineres ved, at aktiveringen af en af sanserne medfører aktiveringen af en anden af sanserne. Eksempelvis opleves det ved, at man også hører farver og ser lyde. Derfor er der også en del kunstnere, som har synæstesi. Men netop det med at se farver, stiller et interessant spørgsmål. Alle har hørt om tonedøv og farveblind, men hvad med toneblind? Det er muligt, at dette slet ikke er en lidelse, men om ikke andet er Toneblind et nyt dansk band, som er aktuelle med deres debut ep På Det Tidspunkt.
Garagen leverer endnu en gang
En dybere forståelse for psykologiske begreber, og hvordan de måske kan tolkes til nye diagnoser, behøver man dog ikke for at forstå den musikalske retning på På Det Tidspunkt. Det er ganske enkelt, god gedigen hård rock.
Noget som Toneblind allerede demonstrerer på første nummer “Løber Igen”. Med stærk inspiration fra Lydsyn og deres støvede prærie-rock, sparker Toneblind døren ind til saloonen, flår en flaske Jack Daniels ned fra baren og vinger ellers af i alt, som småstøvet blueset garagerock skal vinges af i. Det er ikke en rock revolution, som Toneblind lægger for dagen, men bartenderen må da gerne fylde mit glas op igen. Jeg undrer mig dog lidt over, hvorfor der ikke er støv, men punk i mit glas. “Maler Udenfor” er som det barn, Green Day og Johnny Deluxe aldrig fik dengang i 2004, da de begge huserede på Boogie-listen. Det er fængende som en knastør tusindekoneseddel, rebelsk som graffiti af Super Marios bror Luigi og samtidig tilpas skramlet og råt med en rocket skærebrændervokal, som Avenged Sevenfolds M. Shadows kun kunne drømme om i startnullerne. Sammenlignet med niveauerne på singlerne, som Toneblind har udgivet siden 2021, så er det tydeligt, at de tre numre på På Det Tidspunkt er skabt af en vilje om, at bandets første længere udspil skulle være gennemarbejdet. Hvilket ep'en bestemt også er.
Jeg havde dog gerne set, at den energiske små-Musede powerballade “Ændrer Dig Ik’” havde været lidt mere energi og lidt mindre ballade. Trods et lækkert åbnende trommespil bliver nummeret aldrig mere end et generisk følsomt rocknummer. I kraft af at Toneblind indtil nu kun har udgivet singler, så mangler På Det Tidspunkt også en tydelig rød tråd. Jeg har intet imod at gå fra at drikke whisky i et stolt western-etablissement dernæst brokke mig over samfundet for til sidst være trist over ulykkelig kærlighed. Men at spurte igennem dette følelsesregister på knap 11 minutter, lyder lidt som struktur, man skal have kokaindrevet ADHD for at være med på.
En god forsmag på efteråret
Ser man på, hvad den danske rockscene ellers har bedrevet de sidste par år, så er en velskrevet, men generisk, afslutning og en tvivlsom rød tråd, nærmest bagateller. Specielt når man tænker på, at På Det Tidspunkt er Toneblinds debut ep. En solid garagerocks ep, som er både energisk og fængende med et strejf af lykkepiller. Så når debut pladen lander til oktober, så er mine forventninger bestemt skruet en del op.