Third Eye - Recipe for Disaster

Recipe for Disaster

· Udkom

Type:Album
Genre:Prog metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 8,2/10 baseret på 5 stemmer.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Danske Third Eye er på gaden med deres debut "Recipe for Disaster" og hvilken debut. Jeg kan lige så godt sige med det samme, at denne anmeldelse bliver én lang skam-rosning, for denne skive er intet mindre end genial. Jeg hørte bandet live sidste sommer, og havde derfor egentlig ret høje forventninger, for deres særegne progpowermetal er lige i min boldgade, men alligevel er jeg endda positivt overrasket. Skiven har været et stykke tid undervejs men det har sandelig været ventetiden værd. "The story needs to be told" lyder det i omkvædet på første skæring "Solitary Confinement", og det er klart den fornemmelse man får. Der er en historie der skal fortælles og sanger Per Johansson er manden med dén mission! 2. track er titelnummeret "Recipe for Disaster", hvor det bliver klart at der her er tale om et band der også mestrer deres odd beats, tillige med dette års mest fængende omkvæd!! Tighte guitarriffs, flotte men ikke dominerende keybordflader, smæk for skillingen trommespil, hvad kan man ønske sig mere? Det er i den hele taget noget der kendetegner hele skiven, at kompleksiteten går hånd i hånd med det iørefaldende, dog uden på noget tidspunkt at henfalde til klicheer. Der er ingen svage numre, men jeg bliver nødt til at fremhæve specielt 2 numre; "Dark Angel" skivens 3. skæring, en kompleks affære holdt sammen af et sindsygt fængende omkvæd, med nogle fede, fede vokal-dubs. Dem er der i øvrigt mange af på hele skiven, og det fungerer vanvittig godt, fordi der er god plads til det i mixet. Hele pladen er ret "tørt" produceret, og det er efter min mening helt genialt, man hører hvert instrument helt tydeligt, og der er god plads til sanger Per Johanssons storladne vokal. Han fylder meget, og det er fuldt fortjent, den mand er helt oppe i premier league, tænk Jørn Lande, Kelly Sundown Carpenter etc. For satan da!! Med en mere "sovset" produktion ville det slet ikke fungere så godt. Så ekstra kudos for det. Det andet nummer jeg specielt bliver nødt til at fremhæve er "Psychological Breakthrough", nye lyttere kan f.eks begynde her. Der er INGEN andre end Third Eye der lyder sådan! Det er et match made in heaven af musikere med forskellig baggrund, og i forskellige aldre (kan jeg vist godt sige uden at fornærme nogen?) Hvis man skal forsøge at sætte label på "Recipe for Disaster" og det skal vi jo for læsernes skyld, så er vi i samme cirkus som Beyond Twilight eller Futures End, det er progressiv metal, men med en mere frisk "in your face" agtig tilgang til tingene som får mig til at tænke på t.ex Nevermore. Et tostemmigt guitar riff i "Six feet Underground" får mig lige til at tænke på old school Psychotic Waltz. Genialt! Sammenfattende vil jeg sige, at det er en utrolig helstøbt oplevelse, som har den store force at den kan nydes umiddelbart, men man bliver bare gladere og gladere for hver gennemlytning, når man opdager flere og flere fede detaljer, og dem er der mange af. Hvis du kan lide Psychotic Waltz, Nevermore og alt hvad der kan proppes ind imellem de to modpoler bør du absolut checke dette album ud. Hell, check det ud uanset, det er årets danske udgivelse.

Kommentarer (4)

Rebelen

Indlæg: 1

Fedeste album EVER. HØR DET

Fedeste album EVER. HØR DET ;D

Rebelen gav Third Eye - Recipe for Disaster 10/10.

Fyrsten

Tidligere anmelder

Indlæg: 181

Et album jeg glæder mig meget

Et album jeg glæder mig meget til at høre!

Agent_Egern

Agent_Egern

Tidligere anmelder

Indlæg: 87

Jeg har i nogen tid gået og

Jeg har i nogen tid gået og glædet mig til dette album. Det er rart at se at det tilsyneladende lever op til alle forventninger :D

SRFM

SRFM

Tidligere anmelder

Indlæg: 58

Virkelig solid debut. God

Virkelig solid debut. God "gammeldags" tyngde, gode melodier, riffs og soloer, masser af lækre detaljer i arrangementerne og en cool sanger. Og så har albummet indtil videre vundet for hver gennemlytning hos mig. Dyb, dyb respekt herfra.

SRFM gav Third Eye - Recipe for Disaster 9/10.