For den rene er alting rent

Det skorter absolut ikke på ambitiøse enmandsprojekter, når man bladrer gennem redaktionens annaler af senere dato. Nogle ganske ordinære, andre exceptionelt vellykkede. Som min estimerede kollega rigtig nok påpeger, har vi inden for denne disciplin dog oftest været beskæftiget med black metal eller progressiv guitaronani. Omvendt kan anmeldte udgivelser inden for OSDM, funeral eller death doom måles i samme frekvens som udskænkningen af snaps ved afholdsforeningens årlige påskefrokost. Uden yderligere sammenligning med danernes tvivlsomme alkoholvaner falder italienske Tetramorphe Impure og debutalbummet The Sunset of Being således noget uden for kategori. Hjernen bag foretagendet hedder Damien Dell’Amico – et navn, kendere formentlig vil associere med blackened deathrash-orkesteret Mortuary Drape, hvor Dell’Amico slog sine folder som bassist og vokalist i perioden 2001-2009.

Esoteriske dommedagskvad

Kigger vi nærmer på især den kristne kunsthistorie, bliver ’tetramorf’ ofte fremstillet som symbol på Bibelens fire evangelister. I nærværende kontekst er vi nok snarere ude i en mere verdslig fortolkning af de græske begreber ’tetra’ og ’morph’, der sammensat kan oversættes til ’fire former’. Konstruktionen af The Sunset of Being følger dermed troligt skitsen fra Dead Hopes / The Last Chains (2021), en kompilation bestående af blandt andet genudgivne demonumre fra slutningen af 00’erne. I nærværende tilfælde manifesteret som fire kompositioner, med ”Night Chants” som flokkens ’hurtigløber’ på lige omtrent de otte minutter.

Allerede fra første færd skaber ”Forsaken Light” en tenderende cinematisk atmosfære, perfekt understøttet af de dunkle fraseringer ‘Have you seen it yet? The other world?’. Desværre føles instrumenteringen, qua det naturligt adstadige tempo, en kende for repetitiv undervejs. Først efter tre minutter af den overvældende åbner flænser Dell’Amicos afgrundsdybe brøl det tætvævede lydtæppe af OSDM og death/funeral doom. For fans af de respektive genrer, og ikke mindst den anvendte hybrid, er der dog tale om ganske glimrende håndværk. Selve produktionen er pæn og nydelig, men når nu man vælger at trække tråde til Evoken, Decomposed og MDB fra de tidligere 90’ere, så ville flossede kanter eller en smule støv i krogene faktisk have tilført lidt ekstra patina. Da vi som bekendt har at gøre med (endnu) et soloprojekt, er det ligeledes interessant, hvorledes arbejdet bag mixerpulten ender med at tage sig ud. Og her lykkes man i hvert fald med at få denne anmelder til at glemme, at han ikke er i selskab med et sammentømret flermandsorkester. Bravo, signore, bravo!

En så højt aspirerende kreation må nødvendigvis kulminere i en tilsvarende episk finale. En komposition, der, nøjagtigt som titlen antyder, varsler menneskehedens kollektive vandring ind i evigheden. Selve musikken forekommer at være af den meditative art, hvorfor jeg må medgive, at den gode Dell’Amico over en bred kam er lykkedes med sit forehavende om at anlægge et tranceinducerende landskab, man som lytter kan zone helt ud til. Her bringes snart sagt alle tænkelige virkemidler i spil: kontraster mellem indtalt vokal, growl og en dynamisk rundgang med konstante tempoudsving. Ja, selv en overraskende akustisk guitarsolo finder plads i mellemstykket. Men … symptomatisk for det samlede indtryk varer passagen omtrent to minutter, førend resten af rytmesektionen atter falder ind … moderazione, per favore (!).

Lunefuldt og lettere ekskluderende udtryk

The Sunset of Being er en udgivelse, man i dén grad skal være i rette lune for at værdsætte. Med andre ord så er vi her i selskab med et udpræget kontinuitetsværk, der stiller monumentale krav til vores tålmodighed, endsige færdigheder udi fordybelsens kunst. Altså kan 95 % af generation Z og Alpha stryges fra listen over potentielle kernelyttere. Krydsfeltet mellem det æteriske og det verdslige appellerer velsagtens også i højere grad til et mere modent og reflekterende publikum. Vi lander på syv hæderlige kranier, om end jeg næppe forestiller mig albummet få uendeligt mange karruselture på hjemmematriklens anlæg.