13 år med Terror og de er stadig vrede

Terror fra Los Angeles, Californien er et hardcore punk-band, hvilket de fleste fans af genren sikkert allerede ved, eftersom bandet har eksisteret i cirka 13 år. Med The 25^th Hour, som er gruppens sjette studiealbum, er der tale om endnu et brutalt album fyldt med rasende og energisk hardcore punk, som alle nuværende fans af bandet vil tage til sig, mens der sikkert også vil være et par af metal-drengene, der vil synes godt om det. Og med en plade, hvor den længste sang varer 2:30, er dette album samtidig en skabelon for, hvordan et ægte hardcore album skal skrues sammen.

Bandets live shows har desuden gjort, at de har fået opbygget et stærkt bånd til deres fans, og dette skinner tydeligt igennem på albummet, hvor sangene lægger op til at skulle spilles live foran et energisk publikum. Tunge guitarriffs og pulserende trommer, der allernådigst slipper grebet om din hals, for at du lige kan nå at tage en dyb indånding inden grebet strammes igen. 

Hardcore skåret helt ind til benet

Hardcore, som Terror skruer det sammen, behøver ikke break downs og rene vokaler. Det er lige på og hårdt og Terror's musikalske stil giver et godt hug i nyrerne. Når du endelig får vejret igen, står Scott Vogel og råber dig direkte ind i ansigtet. De slag bandet rammer dit torso med, kommer i form af sange som ”Bad Signs” og ”Mind At War”, der bliver leveret med den energi og vrede, som efterhånden er blevet bandets signatur.

Det er musikken for dem, der bærer smerten i deres hjerte og har oplevet livets skyggeside, og netop sangen ”Mind At War” har Scott givet følgende ord med på vejen: ”At lade dine tanker og frygt styre dig, vil ødelægge dig. At leve med dine tidligere fejltagelser og stresse over fremtiden ødelægger den tid, du har nu. At være forbruger af samfundets dårligdomme og lade det fylde vores hoveder ender med, at vi bliver bange for at leve – all our Minds At War”.

Terror er hardcore for folket, også selvom de ikke topper

Er The 25^th Hour et overflødigt album? Ja, men det gør bestemt ikke noget. Musikalsk gør Terror, hvad de altid har gjort, og det synes jeg personligt er en god ting. Bandet går ikke på kompromis med deres tilgang til den musikalske stil, og i modsætning til så mange andre, formår de at fortsætte, uden de på noget tidspunkt lyder slidte eller irrelevante. Det er ikke alle bands, der har et ønske eller behov for at udvikle sig og søge nye musikalske veje og her er Terror helt tro imod både hardcore-genren og deres fans. 

Når det så er sagt, lever albummet ikke helt op til de tidligere albums Keepers Of The Faith og Live By The Code. Dertil mangler der et par numre, som for alvor stikker ud og opfordrer til at skråle med. Derfor sender jeg også albummet afsted med en middelkarakter på 7 kranier. Terror er måske ikke på toppen med albummet The 25^th Hour, men de er stadig sultne og pissesure.