Terror - The Damned, The Shamed

The Damned, The Shamed

/ EMI · Udkom

Type:Album
Genrer:Hardcore, Thrash metal
Spilletid:30:52
Antal numre:13

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Terror lyder som navnet på et metalband, men det er god gammeldags Hardcore der strømmer ud af mine højtalere, da jeg sætter "The Damned, The Shamed" på. Ikke at det er nogen overraskelse. Jeg har flere gange haft fornøjelsen af at se Terror live og er aldrig blevet skuffet når de har stået på scenen. Anderledes er det med deres cd'er. De har, indtil videre, ikke formået at fange mig på samme måde, som deres koncerter gør. Nuvel, det er heller ikke så nemt i en genre som Hardcore, men det lykkes immervæk i højere grad for andre bands, såsom Agnostic Front, Sick Of It All og Hatebreed.

Nåh, denne anmeldelse skal jo ikke handle om deres tidligere udspil, men om deres nyeste. Det starter altsammen godt med "Voices Of The Damned" og "Relentless Through And Through". Flænsende guitarriffs fra Weber og Stewart og aggressive brøl fra frontman Vogel. Hårdt, hurtigt, smukt. Men jo længere man kommer på cd'en, jo mere mudret bliver det. Det længste af de 13 numre på skiven varer 2 minutter og 50 sekunder og hele cd'en varer lige under 31 minutter. Det gør at man bliver blæst igennem, men det gør desværre også, at det er svært at skelne numrene fra hinanden, og det hele bliver en smule ensformigt i længden.

Efter fire gennemlytninger kan jeg stadig ikke nynne én eneste melodi fra skiven og det er albummets store svaghed. Mangel på gode melodier. Der er masser af energi og aggressivitet på cd'en, så hvis det udelukkende er det du er ude, efter kan jeg klart anbefale dig "The Damned, The Shamed". Men jeg tvivler på at du står og fløjter en melodi fra skiven næste gang du er i bad.

Metalvinyl

Tilføj kommentar