Taake, der betyder tåge på norsk, er et enmandsband hvor Ulvhedin Hoest (Ørjan Stedjeberg) laver alt musikken selv, men optræder live med et band. Bandet blev dannet i 1995 og har været i medierne pga en skandaleomsust optræden i Essen, Tyskland i 2007, hvor Hoest optræder med et swastika malet på brystet. Det faldt ikke i god jord hos det tyske publikum eller arrangørerne, og Taake blev fjernet fra plakaten på flere festivaler, og blandt andet Kreator nægtede at spille sammen med dem. Hoest, der ikke virker til at være den store politiker, hældte benzin på bålet med nazirygterne, da han var ude med en undskyldning. Her siger han at Taake ikke er et naziband, og at han gerne vil undskylde til alle, der tog det ilde op, undtagen klubejeren i Essen som han kalder et untermensch og beder ham "Go suck a muslim"

Nattestid Ser Porten Vid, eller bare Nattestid... som der står på coveret, er Taakes debutskive fra 1999, og den er nu blevet genudgivet. Stilen er black metal, rå og kold, som tidlig Darkthrone eller tidlig Satyricon. Musikken er isnende og rå, med de kølige guitarriffs liggende på en base af tighte trommer, og en bass man rent faktisk kan høre på flere af numrene. Vokalen er hæs, skrigende og faktisk rigtig god. Hoest forstår at variere sine vræl, og har god spændvidde i sin stemme. Skiven er præcis så underproduceret som man kan forvente sig af et tidligt norsk black metalband, uden at det bliver overdrevet. Musikken drukner ikke i støjen, men står rent og klart igennem.

Genudgivelsen er lavet meget minimalistisk med et enkelt cover, ingen tekster eller præsentation af musikerne udover et navn. Og sangene har ingen titler men hedder bare 1 til 7. Skrabet, vil nogle måske mene. Minimalistisk, kalder jeg det. Fokus på musikken. Den er til gengæld fremragende. 7 numre der alle er gode. Nogle er endda fantastiske (som f.eks sang 3 og sang 7), og skivens styrke er dens sammenhæng. Selvom der er forskel på numrene føles de som om de er en del af den store helhed, og det kan være svært at skelne hvor et nummer slutter og et andet nummer starter, hvis man ikke lige sidder og lytter intensivt med. Alt i alt har Taake fremmanet en fremragende debut der får 8 kranier af mig.