Det skete i de moderne dage
Den danske hardcorescene blomstrer, som syfilis gør hos de unge, det er et faktum. De seneste år har bragt mange nye bands til, og positive anmeldelser strømmer ind. Eksempelvis modtog Eyes ni kranier sidste år, mens Demersal scorede otte kranier tidligere på året. Nu er det Syls tur til at imponere, og de er klar med deres opfølger til Alt Godt, som vores anmelder dengang var yderst begejstret for. Det københavnske band kombinerer elementer af post-hardcore, hardcore og punk. Selvom deres nye EP kun varer 13 minutter, formår de at levere materiale, der er mindst lige så godt som på debuten. For det er utroligt, hvor meget indhold 13 minutter kan rumme, når man bruger sin tid fornuftigt!
Den svære erkendelse
Afmagt er en følelsesmæssigt intens udgivelse, som både føles personlig samt direkte. Albummet slutter med ordene "Frit land fra flod til kyst", som på glimrende vis opsummerer, hvordan friheden i Danmark ofte føles begrænset, og hvordan følelsen af afmagt kan opstå. Et af albummets helt store højdepunkter er nummeret "Rose", hvor Thomas Burø fra Tvivler gæsteoptræder. Dette tempofyldte nummer har et fantastisk og fremtrædende guitarriff, der virkelig gør indtryk sammen med de konstante variationer på trommerne. Benjamin er desuden en dygtig vokalist, og på sangen "Stor dreng" demonstrerer han sit brede vokalspektrum, der inkluderer tale, skrig, råb og growl. Dog er growl-teknikken stadig en udfordring for bandet og endnu ikke helt mestret. Åbningsnummeret "Dit ord" er dog desværre pladens svageste skæring. Det spiller for sikkert inden for den gængse hardcore-ramme og udvikler sig aldrig til mere end det, det starter som: en åbner.
Der er stor variant på Afmagt, og balancen fra nænsom til aggressiv er velfunderet. Syl har desuden uden tvivl gjort klogt i at medbringe gæsteartisterne Rot Away og Tvivler. Nummeret "Igen", som knap rammer to minutter, er yderst gentagende, men kender sin egen svaghed og balancerer derfor længden perfekt. Havde nummeret blot været ét minut længere, ville det have modtaget kritik for at være enerverende. Men Syl forstår balancen, og både nummeret og dets omkvæd er en aggressiv eksplosion af følelser, frustrationer og vrede. Det er en kort EP, men formår stadig at demonstrere sin værdi klart og tydeligt. Alligevel vil jeg sætte spørgsmålstegn ved længden, for efter min mening mangler Syl stadig at bevise, at de kan skabe sammenhængende numre på mere end fire minutter. Den eneste gang, det er sket, er på titelnummeret fra "Alt Godt", som stadig er en af deres mest spændende skæringer. Selvom et kort nummer kan være lige så godt som et længere, er det svært at undgå ønsket om mere sammenspil og udfordrende kompositioner. Denne længselsfulde forventning har vi stadig efter Afmagt.
Alle fremtidens blomster findes i nutidens frø
Syl er et band i rivende udvikling, og der er masser af gode momenter på Afmagt. Nummeret ”Rose” er bandets bedste skæring, og muligvis også et af de bedste numre jeg har hørt i år. Det er samtidig også en yderst kort EP, og Syls simple men effektive kompositioner mangler stadig at komme lidt på prøve. Kan de klare noget mere komplekst? Det må tiden vise. Uanset hvad så fortjener Syl alle de syv kranier, som de henter i denne omgang.