Tredje runde med blækspruttens husorkester

For 3. gang dukker tyske Sulphur Aeon op fra dybderne med deres Chutulu-forherligende hymner, og for 3 gang skal man igen hales igennem et uigennemtrængeligt mørkt univers!  Jeg knuselsker de to første albums med Sulphur Aeon, deres take på death metal-genren er unik i al sin majestætiske overlegenhed. Da så nummeret Yuggothian Spell blev breaket, var det en overraskelse for mig, at det faktisk efterlod mig lidt kold. Jeg kunne ikke rigtigt komme på den anden side af det og syntes lidt, at den klare vokal virkede malplaceret. MEN … lad ingen være i tvivl, for nu hvor hele albummet har roteret del gange, er det mig klart, at Sulphur Aeon endnu engang har leveret et unikt værk udi deres brand af death metal og samtidig har formået at udvikle den!

Svovltung hyldest til det uendelige mørke

Skiven lægger ud med det fede Cult of Starry Wisdom, som slår tonen an for det, der venter. Ultratungt, melodisk, fængende og usandsynligt stemningsfuldt.  Bandet arbejder med de uhyggeligt mørke riffs, der skæres op små melodiske klimterier, som bare bidrager med endnu mere til den gennemgående strøm af afgrundsdyb atmosfære. Numrene på skiven bygges hele tiden op, således at man nærmest fornemmer, at der kravler noget i det uigennemtrængelige mørke. Jeg skriver ovenover, at jeg var tvivlende overfor introduktionen af den rene vokal, men efterhånden som den sætter sig, bliver den bare til endnu en bombe i bandets i forvejen omfattende artilleri. Alle numrene burde listes her for deres forskellige kvaliteter, men jeg vil nævne nummeret Sinister Sea Sabbath som deres standout track, for det er med afstand det tungeste og mest stemningsfulde stykke musik, 2018 har bragt mig…  nærmest funeral doomet til tider, men stadig med alle de ting, der kendetegner Sulphur Aeon, en næsten 10 minutter lang tour de force i Death Metal!

Når støvet har lagt sig

Min begejstring for The Scythe of Cosmic Chaos er bare blevet større for hvert lyt, der er simpelthen en detaljerigdom i musikken, der gør, at hvert eneste lyt bliver en ny oplevelse. Jeg foretrækker klart at lytte til albummet med store hørebøffer på. Dette gør, at jeg nemmere fanger detaljer, som smutter, når jeg hører det via anlægget i privaten. Produktionen på skiven er en anelse mindre mørk end på bandets to første albums, og min første indskydelse var, at det pillede lidt af musikken, men den indskydelse var forkert. Produktionen efterlader nemlig lige nøjagtig nok lys i lydbilledet til, at de fede melodier fanger ens øre og får en til at lytte endnu bedre efter. Pladen varer knapt 52 minutter, fordelt på 8 numre, så det er lange numre, men ikke på et eneste tidspunkt bliver de det mindste lange i spyttet! Det her er, ganske enkelt, et mesterværk!