Vinylbanner
Like a Storm spiller koncert i Beta, København S .
Like a Storm - Awaken the Fire

Awaken the Fire

· Udkom

Type:Album
Genre:Hard rock
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

New Zealand er mere end hobitter og vulkansk aktivitet

Bandet Like A Storm blev dannet tilbage i 2005 af de 3 brødre Chris Brooks, (sang, rhythmguitar, keyboard, programmering og didgeridoo), Matt Brooks, (lead guitar, sang, keyboard og programmering) og Kent Brooks (bas, sang, keyboard og programmering). De er opvokset i Auckland, New Zealand, men valgte dog at rykke teltpælene op og flytte til Vancouver, Canada for at satse på musikken.

I 2009 udgav de deres første album The End of the Beginning, hvorefter de blev inviteret med på Creed’s ”Full Circle Tour”, som bragte dem rundt i hele Nordamerika. Siden da har de turneret heftigt i Amerika, og nu er turen kommet til Europa, hvor de er blevet inviteret med på Black Veil Brides ”Black Mass Tour”. Denne tourné rammer også Danmark den 29. marts, hvor Amager Bio skal indtages og nye fans erobres.

Første udgivelse med et pladeselskab i ryggen

Awaken The Fire er brødrenes første udgivelse på Century Media. Faktisk er det det første album, de har lavet med et pladeselskab i ryggen og det på trods af, at de tidligere har udgivet to studie albums, et live album, et akustisk album, og en live DVD. Awaken the Fire er en genindspilning af bandets tidligere album, Chaos Theory: Part 1 fra 2012, hvor der er blevet tilføjet 4 nye sange.

Brødrene spiller amerikansk rock som vi blandt andet kender det fra Skillet, Puddle Of Mudd, Creed og Alter Bridge, men de har dog én ting, der skiller dem ud fra de andre, og det er at de spiller på didgeridoo (en didgeridoo er et blæseinstrument fra aboriginerne i det nordlige Australien). Og som bandet selv har udtalt, er det vist nok første gang, at dette instrument er blevet brugt af et rockband. Hvis man skal beskrive hvordan didgeridooen lyder, så er det tætteste vel at det lyder som en mørk brummen, der ligger en tung bund under de andre instrumenter.

Albummet har en lækker klassisk rock lyd, og er spækket med fede sange, gode fængende melodier, og tekster der handler om det at turde stå på enge ben, være tro imod sig selv og ikke lade sig diktere af andres holdninger eller meninger. Der er desuden god variation på albummet i form af de lidt tungere sange som ”Love The Way You Love Me”, ”Become The Enemy” og ”Six Feet Under”, et par mere afdæmpede sange som ”Break Free” og ”Ordinary” samt en cover version af Coolio’s  ”Gangsters Paradise”

Et solidt, men aldrig rigtig farligt album

Like A Storm er en del af den rock bølge, der har hærget radiostationer verden over. Det er et solidt rock album, som aldrig bliver rigtig farligt, og derfor giver jeg albummet 7 kranier. Det er godt album, som lige mangler den sidste kant for at gøre albummet specielt. De vil helt sikkert blive spillet på diverse radiostationer og der er sikkert meget mere at hente i brødrene Brooks.    

Tracklist

  1. Chaos
  2. Love The Way You Hate Me
  3. Wish You Hell
  4. Break Free
  5. Never Surrender
  6. Become The Enemy
  7. Southern Skies
  8. Six Feet Under
  9. Gangsters Paradise
  10. Ordinary
  11. Nothing Remains (Nihil Reliquum)

Tilføj kommentar