Triprapporten er klar
Skifting er et dansksproget psykedelisk syrerockband, der har bevæget sig rundt på den danske undergrundsscene de seneste år. Efter et par (ud)skiftinger i bandet, udgivelser af et par ep’er samt det selvbetitlede debutalbum er de nu albumaktuelle i en ny konstellation. Skifting dyrker ud fra navnet de nordiske folkefortællinger og ligger sig musikalsk og inspirationsmæssigt op ad bølgen i den psykedeliske rockscene, der spirede frem i 60’erne og 70’erne. Syrerocken i Danmark har de seneste år fået et boost med bands som De underjordiske og De frigjorte, som begge har gjort sig positivt bemærket og givet genren nyt liv i disse uvante tider. Nu er Skifting klar med deres andet album, Skyggemarker, og spørgsmålet er, om der er ladet op til den hel store triprapport?
Syretrip hjemme i garagen
Produktionen på dette album er autentisk med genren, rå og upoleret. Det kan på sin vis være godt, men til tider også lidt en hæmsko, da flere elementer flyder ud i ét og derved ikke kommer til sin ret. Og det er desværre gældende indimellem på dette album. Pladens første nummer ”Onde Hånd” starter med et lidt bluesy guitar riff suppleret med en dundrende trommegang, der får lov til at fungere som hovedtema. Der er noget med lydforskellene på instrumenterne i dette nummer, som gør, at man ikke giver sig ubesværet hen til musikken. Og det er synd, for nummeret har ellers en fed intensitet, der drukner lidt i hele lydbilledet. Noget bedre fungerer det på pladens næste nummer, ”Det Du Er”, her er produktionen bedre stemt. Vokalen er mere afdæmpet, instrumenterne lyder bedre sammen og skaber associationer til den britiske 90’erscene, det klæder sangen godt.
Der bliver generelt eksperimenteret med forskellige spacy effekter, som skal give sangene dét psykedeliske præg, som bandet dyrker. Det virker bare ikke altid helt hensigtsmæssigt. Der bliver satset enten på de instrumentale passager eller de melodiøse, men desværre er der langt imellem de passager, man virkelig bliver grebet af. Bedst fungerer det dog på sange som ”Se Der Går Hun”, som har en rå shoegaze-lyd, der får lov at kulminere i sangens outro. Et andet højdepunkt på pladen er ”Vi Signer Talenter”, som svinger utrolig godt. Her bliver der også tilført en ekkoeffekt på vokalen, hvilket der i øvrigt gør på flere af sangene. Dette er et element, som klæder pladen godt i og med, at vokalen ikke er den skarpeste og derved bliver mere udtryksfuld.
Lige ved og næsten
Psykedelisk, syre, neo-psychedelic, you name it – kan være fantastisk. Det kan også være rigtig håbløst. Her lander Skifting solidt midt i mellem. Det er ikke noget revolutionerende album, og det behøver det heller ikke at være, men der er mange kvalificerede bands derude, som holder liv i genren. Er man til god gammeldags syrerock, er der helt sikkert plads til Skifting på den danske undergrundsscene. I og med dette er en genre, man forbinder med euforiserende musikalske øjeblikke, må man bare konstatere, at der er lige lovlig langt mellem de passager, hvor man virkelig hengiver sig musikken. Men der er potentiale og passager, der emmer af høj kvalitet. Desværre også meget der føles som pladsfyld, og som ikke rigtig sniger sig ind under huden. Måske skal det opleves live?
