Seth - The Howling Spirit

The Howling Spirit

· Udkom

Type:Album
Genre:Black metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Genopståede Seth skuffer med kedelig metervare.

Bordeaux-bandet Seth blev dannet i 1995, og fik udgivet fire skiver inden de i 2005 besluttede sig for en pause på ubestemt tid. I 2011 vendte de så tilbage, og genudgav albummet Les Blessure Des l'Ame. Nu, efter ni år, kommer der nyt fra franskmændene, og denne gang er det på engelsk.

Der sker spændende ting i øjeblikket, når snakken falder på black metal. I min optik har bands som svenske Stilla og Watain, samt canadiske Gris, indtil videre gjort 2013 til et spændende black metal-år med nogle overraskende gode og nytænkende albums. Franske Seth derimod, melder sig ikke ind i klubben af black metal-bands, der er med til at tænke innovativt, og give genren nyt blod. "The Howling Spirit" er ganske enkelt så traditionel og konservativ (hvis det ord altså kan bruges om black metal?!?) og uden overraskelser, at det grænser til det kedelige og absolut intetsigende. Det traditionelle og "back-to-basics" skal, som udgangspunkt, ikke trække ned i en samlet bedømmelse, men her er vi ude i kedelig og forudsigelig metervare, der aldrig løfter sig over middel, og så er en karakter i den lavere ende uundgåelig.

Der er spor af thrash her og der samt nogle rigtig cool riffs, der krydrer billedet en anelse, men der er alt for lidt af det, og alt i alt er der ikke meget at komme efter. Det forbliver, trods pæn produktion, en lang og kedelig omgang.

Trackliste: 1. In Aching Agony 2. Killing My Eyes 3. One Ear to the Earth, One Eye on Heaven 4. Howling Prayers (Act 1) 5. He Whose Heart Is Heavy With Sin 6. Ten Barrels 7. Scars Born from Bleeding Stars 8. Howling Prayers (Act 2) 9. Mort-luisant 10. Dicing with Death

Scars Born from Bleeding Stars - et typisk nummer for pladen.