Septicflesh - Infernus Sinfonica MMXIX

Infernus Sinfonica MMXIX

· Udkom

Type:Album
Genre:Symphonic Death Metal
Antal numre:15

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

En oplagt parring

Hvad har Metallica, Fleshgod Apocalypse, Dimmu Borgir, Steve Vai og Yngwie Malmsteen tilfælles? De har alle på et tidspunkt i deres karriere tænkt, at deres musik ville give ekstra meget mening, hvis man lige fik fat i et symfoniorkester til at akkompagnere dem. Det er på ingen tænkelig måde en ny ide at blande metal og symfonier – det er nærmest ikke til at finde et band fra Sydeuropa, som ikke har tænkt tanken på et tidspunkt i sin karriere. Så naturligvis er det kun utrolig passende, at Septicflesh (der jo i årevis har haft symfoniske elementer med i deres musik) også lægger sig ud med et symfoniorkester. Infernus Sinfonica MMXIX er resultatet af denne parring, et livealbum fra deres koncert i Mexico fra 2019, hvor de latexklædte grækere spillede med det hæderkronede Toluca Philharmonica Orchestra.

Greatest hits

Man skulle tro, at når bands laver noget så specielt som at hive et orkester med op på scenen, så kunne man forvente noget ekstraordinært i forhold til hvilke numre, der er på sætlisten. Det er dog ikke tilfældet på Infernus Sinfonica MMXIX. Det er faktisk præcis den samme sætliste som alle andre shows på deres 2019-turne, altså sange udelukkende fra deres fire seneste albums, Codex Omega, Communion, Titan og The Great Mass. Så hvis man håbede på noget ”guld fra gemmerne”, som fx ”Mystic Places of Dawn” fra albummet af samme navn, eller ”The Eldest Cosmonaut” fra A Fallen Temple, så bliver man nok skuffet. Men når man tænker på, at bandet teknisk set gik fra hinanden tilbage i 2003 for så at blive gendannet som ”Septicflesh” (og ikke Septic Flesh) i 2007, hvorpå de udgav The Communion, så giver dette valg jo meget god mening.

Jeg har, indtil videre, kun oplevet Septicflesh live en enkelt gang, tilbage i april 2019, og selvom det var en fremragende og topprofessionel koncert, så blev jeg dybt skuffet over, at alle deres symfoniske elementer var båndede – det var ærligt talt virkelig tamt. Men det er jo et problem, man netop løser ved at hive et helt orkester ind.

Symfoniorkestret tilføjer som sådan ikke noget nyt til musikken, som det for eksempel var tilfældet med Metallicas S&M2, i stedet underbygger det de symfoniske elementer og passager, som allerede er at finde i den originale musik. Dette giver jo egentlig rigtig fin mening, men når man bare lytter til musikken, så virker det mest af alt, som om der bare er blevet skruet ekstra meget op for alt det symfoniske i mixet, altså bortset fra når guitar og trommer er så høje, at man slet ikke kan høre andet. Så hvis det ikke var på grund af publikums hujen og hejen samt Spiros’ sniksnak, så kunne man godt tro, at det var et opsamlingsalbum i stedet for et livealbum. Det er som sådan ikke en dårlig ting, for Septicflesh er fremragende band, og mange af deres numre er tilsvarende fremragende, eksempelvis numre som ”Portrait of the Headless Man”, ”The Vampire from Nazareth” og ”Lovecraft’s Death”.

Man skulle nok have været der

Infernus Sinfonica MMXIX er et godt og flot album, men trods den oplagte parring af Septicflesh og et symfoniorkester, så mangler der altså en ekstra ”wow”-faktor, for at albummet skal virke som en genistreg. For som det er nu, så virker det mest som netop et opsamlingsalbum, der tilfældigvis er live. Hvis ikke det var, fordi man vidste, der var et symfoniorkester i baggrunden, så tror jeg ikke, man ville opdage det – og det er en skam, for det betyder, at albummets præmis virker meningsløs.

Tracklist

  1. Intro
  2. Portrait of a Headless Man
  3. Martyr
  4. Prototype
  5. The Pyramid God
  6. The Enemy of Truth
  7. Communion
  8. The Vampire from Nazareth
  9. Dogma of Prometheus
  10. Lovecraft's Death
  11. Dante's Inferno
  12. Persepolis
  13. A Great Mass of Death
  14. Anubis
  15. Dark Art
Metalvinyl

Tilføj kommentar