Section A - Sacrifice

Sacrifice

· Udkom

Type:Album
Genre:Prog metal
Spilletid:48.38
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

"Sacrifice" er tredje album fra guitarist og komponist Torben Enevoldsens progressive metalprojekt Section A. Ligesom på de foregående skiver (der af en eller anden grund er forbigået min opmærksomhed) er det svenskeren Andy Engberg (ex-Lion's Share), der synger for, mens Enevoldsen foruden guitar står for bas og keyboard. Soloerne på sidstnævnte instrument leveres dog af Lasse Finbråten fra Circus Maximus. Trommesporene bliver denne gang varetaget af det for mig ubeskrevne blad Thomas Heintzelmann, som hermed er Section As tredje trommeslager (de startede med Andreas Lill fra Vanden Plas og havde derefter Lion's Shares forhenværende trommeslager, Johan Koleberg).

Musikken på "Sacrifice" er meget sangorienteret på den måde, at musikken er bygget op omkring enkle vers-omkvæd-strukturer og kun meget beherskede udbrud af sololir. De generelt enkle strukturer koblet med et stilunivers, der skiftevis snuser til det Symphony X-agtige og til hookline-drevet heavyrock, giver mig af og til associationer til det hedengangne norske ARK (med Jorn Lande i front og Conceptions Tore Østby på guitar), omend Section A ikke er lige så groovy og - kan jeg vist godt tillade mig at skrive - har en knap så fed sanger. Engberg er o.k., men han lyder generelt en lille smule anstrengt i mine ører, når han tvinger sin stemme op i det høje tenorleje, hvilket han gør på det meste af albummet.

Keyboardsoloen på "Land of the Desert Sun" kunne have været taget fra et vilkårligt Dream Theater-nummer (Derek Sherinian spillede forresten også med på Section As debutalbum), mens de hurtige trommer og guitarløb på "Heroes" får mig til at tænke på Yngwie Malmsteen. Men ellers er det et album, der generelt hviler meget på sine sangmelodier. Og her kommer jeg så til mit hovedproblem med Section A: Jeg bliver simpelthen ikke ordentlig fanget af melodierne. De er ikke decideret dårlige, de virker bare uinspirerede, og Andy Engbergs måde at levere dem på er meget ens albummet igennem. Det er dog formentlig et smagsspørgsmål, og jeg vil derfor bestemt opfordre fans af melodisk (power-) metal i almindelighed til at tjekke "Sacrifice" ud og danne sig deres egen mening. Det instrumentale håndværk er i hvert fald, om ikke prangende, så i hvert fald i orden.