Vinylbanner
Scamp - Mirror Faced Mentality

Mirror Faced Mentality

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Death metal
Spilletid:51:09
Antal numre:14

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Århusianske Scamp brager igennem højttalerne og ud i fjæset på dig, på deres debutalbum, "Mirror Faced Mentality". Her er tale om teknisk thrash/dødsmetal i rasende tempo. En knusende, mekanisk lyd a'la Fear Factory eller Chimaira med høj teknisk formående a'la Meshuggah. Kværnene riffs, trigget dobbelte stortrommer og Mikael Rises hårde vokal følges prætigt ad på dette album. Jo flere gange jeg hører dette album, jo gladere bliver jeg for det. Især et nummer som "A Familiar Word" er en rigtig ørehænger, men også "Pressure Wave" og det lidt eksperimenterende nummer "Pros And Cons" er fantastiske. På sidstnævnte har man en didgeridoo med, og hvis nogen havde påstået, inden jeg hørte "Mirror Faced Mentality", at man med succes kunne indkoorperere et sådant instrument i en metalsang, ville jeg have bedt vedkommende om at hoppe op på sin et-hjulede cykel og cykle tilbage til gøglerskolen, men det kan rent faktisk lade sig gøre. Hvem havde troet det? Ikke mig. Har vi så et dansk Fear Factory nu? Ikke helt, men det er en overbevisende debutskive og hvis Scamp fortsætter i samme stil kan det godt være at Burton C. Bell og resten af Frygt Fabrikken skal begynde at kigge sig over skuldrene.
Metalvinyl

Tilføj kommentar