Med bandets sidste plade "Now Diabolical" in mente var mine forventninger til denne plade at man ville gå mere i denne retning og gøre bandets lyd endnu mere kommerciel, derfor var min glæde stor da man her på "Age Of Nero" faktisk tager et skridt tilbage i retningen af Volcano. På "Age Of Nero" fokuserer man mindre på syrede stemninger og strømlinede lyde og mere på aggressive riffs og dysterhed.
Sangen "Commando" som man lægger ud med viser at man ikke har tænkt sig at tage nogen fanger på denne plade, i stedet serverer den norske duo en hæsblæsende storm af issyle lige i fjæset på en, hvilket Frost understreger med hans sublime trommespil. "The Wolfpack" derimod er det eneste nummer der minder om bandets sidste plade, med dens eksperimentelle mellemdel. "Black Crow On A Tombstone" går meget i retningen af "Possessed" og "Repined Bastard Nation", med en god portion kulsort Thrash oveni hatten. De følgende "Die By My Hand" og "My Skin Is Cold" er mere midtempo orienteret, især den førstnævnte brillerer med dens operalydende omkvæd, medens "My Skin Is Cold" minder mig en smule om ældre Witchery. Pladens sidste tre numre "The Sign Of The Trident", "Last Man Standing" og den passende betitlede "Den Siste", tager derimod tempoet en smule ned, dog uden at skrue ned for kvaliteten. Overraskende nok har man denne gang valgt at producere sammen med Joe Baresi der mest er kendt for hans arbejde med Queens Of The Stone Age, Tool og Backyard Babies, men han leverer varen, med en mere tyk og gennemtrængende lyd end forgængeren.
Så var "Now Diabolical" en tand for sød for din tand, kunne det godt tænkes at du vil finde mere nydelse med "Age Of Nero", for selvom den mangler en übersang som "Fuel For Hatred", så synes jeg personligt at denne plade endda kunne overgå "Volcano".
Kommentarer (5)
hellcock
Indlæg: 189
Tæske fed skive! Jeg kan
Tæske fed skive! Jeg kan klart anbefale den limited dobbelt version, hvor du får 8 bonustracks....................
hellcock gav Satyricon - The Age Of Nero 9/10.
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
Helt klart- den limiterede er
Helt klart- den limiterede er tæske fed.
Keitel gav Satyricon - The Age Of Nero 7/10.
Satoren
Tidligere anmelder
Indlæg: 33
Bliver man fed af at tæske?
Bliver man fed af at tæske?
Bjorn
Tidligere anmelder
Indlæg: 214
@ 3
@ 3
Nej man bliver fed af at få tæsk
hellcock
Indlæg: 189
Jeg må lige tilføje: norsk er
Jeg må lige tilføje: norsk er et latterlig sprog at synge på - hold kæft det lyder tåbeligt!
hellcock gav Satyricon - The Age Of Nero 9/10.