Riverside - Shrine Of New Generation Slaves

Shrine Of New Generation Slaves

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Hard rock
Antal numre:8

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 10/10 baseret på 2 stemmer.

Gennemført og gennemtænkt

Polen er ikke ligefrem kendt for sin progressive metal/rock-scene, men allerede da jeg stiftede bekendtskab med Riversides debutalbum, var det tydeligt at bandet formåede at skabe en udfordrende lytteoplevelse, men samtidig også have et fokus på iørefaldende melodier. Samtidig er det lykkes Riverside at underspille den progressive del af musikken og på den måde virkelig skille sig ud fra andre progressive bands, som oftest forsøger sig udi den ene kryptiske skala efter den anden i forsøget på at overgå hinanden. Og dermed giver de progressive tiltag også mening som lytter og ikke kun som musiker på Riversides udgivelser.

Forrige fuldlængde fra Riverside, Anno Domini High Definition, var et lidt skuffede album i min optik, men med dette seneste album er Riverside tilbage på sporet. Det er på sange som "The Depth of Self-Delusion", "Feel Like Falling" og "We Got Used To Us" man virkelig kan høre hvor gode sangskrivere Riverside er. Nu benævnte jeg tidligere bandet som værende i den progressive ende af musikskalaen, men det er med årene blevet mere nedtonet og er mest hørbart i de lidt længere numre på deres albums uden dog på nogen måde at nærme sig den progressive tilgang som eksempelvis Dream Theater har. Derimod er det ofte til 70er rocken som de progressive elementer kan spores til, som eksempelvis "Deprived" hvor inspiration fra Pink Floyd kan høres på dele af nummeret. Hos undertegnede er det de mere afdæmpede numre som står stærkest på Shrine Of New Generation Slaves, og det virker derfor også lidt sært at man har valgt at profilere albummet med den noget mere rockende "Celebrity Touch", som første single, som ikke har samme iørefaldende melodier som findes på mange af de øvrige sange.

Shrine Of New Generation Slaves er et gennemført album, der står melodisk stærkt men også rummer tilpas med alsidighed til at sangene på albummet ikke hurtigt ryger i glemmebogen, men selv efter mange gennemlytninger kan overraske med nye detaljer.

Første single, "Celebrity Touch", fra Shrine Of New Generation Slaves kan ses og høres i nedenstående video.

Kommentarer (2)

SRFM

SRFM

Tidligere anmelder

Indlæg: 58

Jeg er fuldstændig vild med

Jeg er fuldstændig vild med den her skive! Jeg har ellers ikke været så sindssygt vild med de tidligere album - altså, jo, jeg har hørt dem og sat pris på mange af numrene, men jeg altid følt trang til at zappe lidt... Men med S.o.N.G.S. har de begået et album, der efter min mening er supergennemført på sine egne præmisser. Fede, afvekslende, iørefaldende numre, der bliver bedre for hver gennemlytning. Det kan godt være det ikke bliver hængende i flere år som et af mine yndlingsalbum, men lige nu kan jeg simpelthen ikke finde på noget som helst negativt at sige om det. (I øvrigt har det fået mig til at lytte på A.D.H.D. igen, som faktisk også er ret fedt... Jeg er efterhånden lidt i tvivl om, hvorvidt det er Riverside eller mig, der har udviklet sig :D)

SRFM gav Riverside - Shrine Of New Generation Slaves 10/10.

Supertransonic

Indlæg: 2

Klart en af årets bedste

Klart en af årets bedste albums. Jeg er personligt en sucker for den drømmende, atmosfæriske stemning (ala Opeths Heritage om man vil) Jeg måtte investeret i deluxe udgaven som rummer 2 Night Sessions. Kan KLART anbefales! De er begge på youtube..

Supertransonic gav Riverside - Shrine Of New Generation Slaves 10/10.

Tilføj kommentar