Kaosband på rumrejse
Rings Of Saturn er klar med deres første album siden endnu et skift i line-up’et. Kort efter deres sidste udgivelse i slutningen af 2014 udskiftede bandet deres guitarist og trommeslager. Afløserne hedder Aaron Stechauner og Miles Baker, og de er medlem nummer 17 og 18 siden 2009, hvor bandet blev dannet. Man kan derfor ikke snakke om konstanthed i Rings Of Saturn, hvor de nye medlemmer tilslutter sig Ian Bearer og stifteren Lucas Mann. Alligevel formåede bandet at komme på Bilboards Top 200-liste over albums med deres seneste album, Lugal Ki En, som toppede som nummer 126. Selvom bandet er kategoriseret som deathcore og teknisk dødsmetal, er de lige så kendt for, efter egne ord, at spille aliencore. Både hvad angår lyd og tekster er der hentet stor inspiration fra science fiction og astronomi.
Det kan godt blive for meget – også inden for metal
Selvom mange modstandere af deathcore vil sige, at stort set alle bands inden for genren lyder ens, er det bestemt ikke tilfældet med Rings Of Saturn. Her hjælper klaverstykkerne, de mange vilde tapping-sektioner, synthesizerne og en ukuleleintro klart med at adskille numrene. Det fungerer rigtig godt på de to første numre, hvor bandet formår at holde en nogenlunde struktur på numrene, samtidig med at de forskellige sektioner er velskrevne og vilde at høre på. Herefter kommer der et minuts spansk guitar som interlude, hvilket undertegnede ikke har hørt før på et deathcorealbum. Det tilføjer helt klart noget til bandets direkte absurde lydunivers, som svinger så meget, at det får selv Opeth til at lyde ensformigt.
Det nok også bare der, problemet ligger. For på resten af albummet kniber det med flowet og sammenhængen. For mange hurtige skift, som hurtigt bliver glemt, da meget få af dem er specielt ekstraordinære, altså lige udover at det tekniske niveau er uhørt højt. De fyre her kan altså spille. På instrumentalnummeret ”The Macrocosm” er der et gennemgående tema, som skaber lidt sammenhæng, og derfor flyder sangen også bare meget bedre. Bandet slutter også godt af med ”Inadequate”, som, udover ukuleleintro, indeholder fede guitarriffs og gennemtænkte synth, som binder nummeret sammen.
Et rodet album
Metal kan hurtigt gå hen og blive en drengerøvskonkurrence om, hvem der kan spille hurtigst, og den konkurrence kan meget få bands i verden slå Rings Of Saturn i. Det er bare langt fra altid det, som skaber fed musik. Det beviser bandet her, hvor det ofte er de mindre tekniske sektioner, som bliver husket, da de mange hurtige skift ganske enkelt ikke giver plads til, at de fede elementer kan komme frem i lyset. Man kan kun håbe på, at der nu kommer styr på bandstrukturen, så der også kan komme en anelse mere styr på sangene.
